Forsiden > News > Danske tal ligner en gyser

Danske tal ligner en gyser

fredag 27. maj 2016, af Tom Dissing

Broadcasterne må have gjort et eller andet forkert i år.
De nyeste tal viser nemlig - uanset alder - at seerne er flygtet væk.
Tidligere var det “kun” de unge under 50 år der sev så det gør ondt.
Nu er de +50 årige også begyndt.
Værst af alt ser det ud til at det hele stod lidt stille sidste år, for så at gå amok i 2016.
Konkret i de første 20 uger, der omvendt er tæt på den første halvdel af året.
Mikael Ostenfeld fra GroupM og Claes Braagaard fra Omnicom Media Group, kan således til Bureaubiz fortælle at seeningen er hylende lav, i årets første 5 måneder.
Så lav at det nu er to-cifrede fald der kan noteres.
Som eksempel er det “kun” en procent færre af de 21-50 årige der droppede TV fra 2014 til 2015.
Kigges der på de første 20 uger af 2016, var dette fald oppe på 11 procent.
I princippet betyder det at 11 gange så mange blandt de 21-50 årige ophørte med at se flow TV.
Kigges der på de 15-30 årige er det nu hver fjerde, eller 25 procent der ikke rigtigt længere ser flow TV.
Og nu hvor over 5 procent af de +50 årige hra droppet flow TV, står broadcasterne med et gigantisk problem.
Alle de tendenser vi - som eksempel - her på stedet har skrevet om ser ud til at have ramt det lokale broadcastmarked på en og samme tid.
Mikael Ostenfeld forklarer.
-Den udvikling, vi har talt om de seneste 1½-2 år, ser vi for alvor slå igennem nu: Mindre tv-pakker, mere streamning og frem for alt; markant mindre tv-sening, starter han og fortsætter.
Kigger vi på uge 1-20, så faldt tv-seningen for de 21-50 årige fra 2014 til 2015 kun 1 procent. Men i år er faldet i denne gruppe på hele 11 procent. For de 15-30 årige har faldet været 25 pct. Selv for 50+ er faldet på 5 procent, slutter han.
Claes Braagaard er enig.
Han siger:
-Det er gået stærkt - det er nærmest sket over night. For de unges vedkommende er der decideret tale om en flugt fra husalteret. Eller rettere; deres husalter er mobilen og tabletten, ikke skærmen med flow-tv, slutter han og pointerer at denne gruppe ( de 10-20 årige ) nu er i skaldt index 76,9, hvilket er anden måde at skrive at det nu kun er 77 procent af de unge der “nogen sinde” ser flow TV.
Som vi forstår det, er det - endnu en stigning - på 23 procent.
En stigning vi formoder er kommet i årets 20 første uger.
Der er dog en gruppe af seere der ser mere TV.
De +60 årige, har ingen planer om at ophøre.
De ser tværtom mere flow TV end året før.
Mikael Ostenfeld siger:
-Jo ældre man er, des mere hænger man fast i tv-vanerne. Men vi skal altså relativt højt op i alder for at se den fortsatte tiltrækningskraft i TV, slutter han.
En anden formulering kunne være at der såmænd bliver stadig flere +60 årige, hvorfor det er/ville være smart af broadcasterne at satse på netop denne gruppe.
Noget man kunne diskutere om broadcasterne ikke allerede gør.
Etimaterne stopper dog ikke der.
TV2 og DR forventes fortsat at hente en god del af de 2 timer og 52 minutter befolkningen - i gennemsnit - bruger foran skærmen.
Detaljen er blot at det nu - lidt mere - er bestemte grupper, der bruger mere tid, mens alle under 60 år nu bruger mindre, eller ligefrem ingen tid foran deres TV.
Claes Braagaard er dog fortrøstningsfuld:
-Vi tilbringer næppe mindre tid foran en skærm. Jeg tror, at vi tilbringer mere tid - uanset hvor signalet kommer fra, og uanset skærmen, vi ser indholdet på, slutter han og når lige at pointere at flow TV bestemt har en fremtid:
-Tag ikke fejl – tv er stadig det medie, der genererer mest effekt og mest volumen, slutter han så annoncørerne ikke bliver alt for bange.
Med til historien hører - for en god ordens skyld at TV forbruget var “relativt højt” i 1. halvår 2015, hvorfor det er “en smule unfair” at sammenligne direkte.
Tallene er det til trods ikke til at tage fejl af.
De unge seere er for alvor begyndt at se mindre flow TV.
Og seeningen på mobil og andre platforme er langt fra stor nok til at mene at der ikke er tale om et generelt seertab.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?