Forsiden > Ny teknik > De der 24-70mm glas

De der 24-70mm glas

fredag 25. september 2015, af Tom Dissing

Hvis du tit er ude og rode med et kamera, der har en EOS fatning, ved du sikkert at den der 24-70mm - eller hvis du er på et budget - den der 24-105mm hører til blandt de meste brugte zooms overhovedet.
Årsagen er naturligvis at den “korte” er hyperskarp, og “den lidt længere” er relativt skarp og pivende billig i indkøb.
Tilbage til den korte, så er det faktisk et pænt dyrt optik, der er godt på vej til næsten at koste 20.000.
Derfor er der hele tiden konkurrenter ude, der ønsker at pointere at de såmænd også kan.
Sidste nyt på den front er en kommende nyhed fra Pentax, alle alle.
De har netop sluppet en presseting om at de er på vej med et nyt såkaldt fuldformatsobjektiv, der - sådan helt tilfældigt - også er en 24-70mm F/2,8.
Og her er det vigtigt at huske at Pentax - vist nok - slet ikke laver full format kameraer endnu, hvorfor de kalder det for et “high-end-klasse” objektiv.
Hvordan du så - overhovedet - kunne tænkes at få det til at fungere på andet end Pentax K-modeller der jo er udstyret med en APS-C-sensor, melder historien dog intet om.
Eller rettere, det gør den faktisk.
Pentax lover på deres globale side en eneste ting, et Full Frame kamera der kommer til “spring 2016”.
Dermed melder denne producent sig altså ind i kapløbet om de meget dedikerede fotografer og - måske - den professionelle verden, da der jo - fortsat - ikke er findes mange der ved om der - for eksempel - også lige er 4K video i deres kommende kamera.
Indtil videre er der tale om en potentiel interessant optik, der - måske - kan bruges på andet end Pentax, eller som - henne i foråret - som kan monteres på et helt nyt FF Pentax, der - måske - kan en masse der er relevant for det professionelle miljø.
Hvad vi ikke lige vidste er at det reelt først er idag at Pentax har annonceret at deres kommende FF kamera kommer til foråret. Til gengæld har vi kunne finde japanske rygter om at der også skulle komme en HD PENTAX-D FA 70-200mmF2.8ED DC AW og en HD PENTAX-D FA 150-450mm F4.5-5.6ED DC AW på et tidspunkt.
Når dette sker, ser det ud til at vi har fået en helt ny spiller på markedet, der indtil videre har levet lidt i det ukendte.
Det eneste Pentax har været kendt for på det professionelle marked - de sidste par år - er deres 645 serie, der er et mellemformat kamera, der også kan lave HD video.
Det har vi naturligvis fundet en lille video, der er optaget med dette kamera.
På ingen måde specielt interessant.
Men der er altså ikke meget mellemformat, der også lige kan optage video.
Så hvis ultra kort DOF er relevant, kunne dette system også være det.
Pentax lover at deres nye glas, både er skarpt, coatet på en ny og heldig måde og har en “lydløs autofokusmotor”, (SDM eller Supersonic Direct-drive Motor)
HD Pentax-D FA 24-70 F/2,8 ED SDM WR, skulle ende på 11.999 kroner.
Så billig bliver den altså heller ikke.
Her den video vi fandt, der - måske - er optaget med et Pentax 645 51MP kamera.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?