Forsiden > Ny teknik > De første RED 8K billeder er ude

De første RED 8K billeder er ude

tirsdag 2. februar 2016, af Tom Dissing

Samtidig med at RED slipper deres 6K Weapon, er det nu muligt at se de første billeder et 8K Weapon kan levere.
Og selv om at de fleste sikkert mener at 6K er mere end fint nok, ligner 8K et hit.
De første billeder vi er faldet over, er ydermere optaget med Panavisions nye 70mm Primo lenses, der - mere eller mindre - er de eneste der dækker den voldsomme ( bredere end ) Full-Frame/Vista Vision gate, der til gengæld sørger for at DOF bliver endog meget kort, behørigt resulterende i billeder der nærmest kun kendes fra mellemformat optagelser ( 6x6 og større, red. )
Det var muligt, tilbage på Cine Gear sidste sommer at se RED 8K optagelser.
Disse var bestemt flotte og pæne.
Der var blot mest tale om landskab og totaler af diverse ting og sager.
Film er som bekendt mennesker, hud, former og stoflighed.
Derfor er de nye optagelser, der er et mini portræt af en kvindelig bodybuilder, hvor der mest bliver fokuseret på ansigt og krop, en radikal forskellig oplevelse, der - i den grad - understreger at 8K med et RED er det nye sort.
Hvis kvaliteten holder hele vejen ud i en biograf, og hvorfor skulle den ikke gøre det, er det pænt sikkert at en god del af fremtidens mere kreative film vil gå efter dette Full-Frame/Vista Vision look, der både byder på en kortere DOF ( dybdeskarpehed), men som også har så høj en “stoflighed”, på grund af den heftige opløsning, at nærbilleder af smukke mennesker, locations og det meste andet har det bedst i 8K eller deromkring.
Bevares der findes pt omkring 30 Alexa 65ere på lejemarkedet.
Og der kommer 40 til, lover Arri.
Det forandrer bare ikke at lejeprisen er målrettet store amerikanske spillefilm, der bruger Red 5K kameraer som 3. eller 4 kamera.
Normale mennesker kan omvendt med stor succes overveje et 8K Weapon, når de bliver til at få fat i.
Bevares.
De er helt sikkert heller ikke billige.
Men helt sikkert billigere end alt der står Arri på.
En positiv nyhed i den forbindelse er at et 8K Weapon nu er et 1280ISO kamera, der nærmest kræver ND monteret permanent, hvilket kunne tænkes at være årsagen til REDs nye ideer med OLPF eller optical low-pass filtre, der blandt andet er heldige når der ikke er meget lys.
Som vi tidligere har været inde på er 8K versionen allerede på vej mod den kommende “Guardians of the Galaxy”, hvilket instruktøren James Gunn forklarer at han har valgt på grund af det udtryk dette kamera giver.
Michael Cioni, der er Digital Intermediate ekspert supplerer:
-There are already a number of people chatting about how unnecessary 8K is and that the “race for resolution” is a pointless contest, starter han og fortsætter.
-What I encourage everyone to consider is that 8K is not the new 4K. Instead, 8K is about to open up an entirely new era of cameras which I now call "The Super Sensors.” Super Sensors are camera systems like Alexa65 or Weapon 8K that are capturing with so much resolution that (like a DSLR) they are able to create a new level of smoothness that makes things look more like a photograph and less like a digital representation of film. Ansel Adams shot large format and no one has ever said, “His images look too sharp!” On the contrary, Adams’ images look smoother, cleaner, and multi-dimensional because they were super samples. These are the creative words I think people will begin to use when describing what they see while shooting Weapon 8K, slutter han og understreger dermed at 8K allerede nu begynder at handler om form, “look”, DOF og visuelle elementer.
Og at opløsning reelt ikke betyder det store her, da formålet er at “komme væk fra” det digitale look mange film - og andre produktioner - er begyndt at lide under.
Enig eller uenig, har du her muligheden for at danne dig et overblik.
Optagelserne er - gætter vi på - en teaser for en kommende produktion om Erin Gales, der fuldt ud lever op til kravene om at vise en masse hud - så vi kan se hvad 8K kan bruges til - ganske som en del tyder på at hun også har sørget for at bevæge sig så langsomt at de heldige 70mm Primo lenses fra Panavision når at blive helt skarpe.
Det er “kun” muligt at se videoen i 1080P på Vimeo.
Det er dog “tilstrækkeligt”, da selve diskussionen om opløsning, på pixel plan, er mindre “relevant” end det look som kombinationen af det nye RED og 70mm glas fra Panavision giver.
Og så er det vel også pænt sikkert at glas afdelingen hos Panavision har sørget for at deres nye glas er absolut skarpe.
Her en promo for/om Erin Gales.

ERIN GALES on Weapon 8K from Light Iron on Vimeo.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?