Forsiden > Ny teknik > Den der nye Alexa 65

Den der nye Alexa 65

mandag 22. september 2014, af Tom Dissing

Nu hvor Cinec er sparket igang, er det igen blevet tid til en omgang “hjemmebane” for Arri.
Derfor kan det vel ikke undre at det blev netop her de løftede sløret for deres helt store nyhed, nemlig deres Alexa 65, der er noget så specielt som et 65mm Digital Cinema Camera, der optager i 6560 x 3102 pixels som det maksimale.
Her er der altså tale om et 6,56K kamera, der “desværre” optager i tæt på 3x højden af HD. ( 1080 pixels )
Og da den optager 860 MByte data i sekundet, stryger “kortet” med de der 480GB på 11 minutter, hvilket burde få de fleste til at blive rigtigt kede, hvis der - for eksempel - bliver optager 100-200 minutter om dagen.
Det er i værste fald over 10TB om dagen, der skal gemmes 3-4 steder, og helst “ind i systemet” i en fart.
Der er dog mange andre udfordringer end det faktum at det er nærmest umulige datamængder der kommer ud af dette kamera.
Du kan - for eksempel - slet ikke få fingrene i det.
Kameraet bliver nemlig - i første omgang - end ikke sat til salg.
Det bliver derimod muligt at leje - direkte - af Arri, hvilket må formodes at betyde at folk i Hollywood, dem i PineWood og måske et par af drengene henne i Toronto og i Vancouver straks burde stille sig i kø.
Den del af sagen er der indtil videre ikke meget nyt ude om.
Sløret er tilgengæld blevet løftet for at kameraet i første omgang “kun” kan lejes med de originale Arri 765 optikker, der passer til det gamle filmkamera, nu suppleret op med en række modificerede Hasselblad H5D glas der såmænd er noget at det skarpeste der findes i studio-still miljøet hvor der som regel bliver optaget i langt højere opløsninger end 6x3MP.
Igen, Arri forventer ikke ligefrem at bliver overrendt af lejere, hvorfor det mere eller mindre blot bliver muligt at få fingrene i en “pose modificerede hassy primes” og den herlige 50-110 zoom, der stadig bliver solgt til et skvat over 6000 dollars, før cine modificering.
Igen.
Forventningen til nyheden ser ud til at være at det primært vil blive brugt i produktioner hvor der skal laves “store” oversigtsbilleder, der kræver højere - langt højere - opløsning et end “konventionelt” Alexa XT kan levere.
Lige bortset fra at Quentin Tarantino har pointeret at han da gerne vil skyde hans kommende “Hateful Eight” på 70mm.
Eller - måske - nu hvor det er muligt på et par Alexa 65ere.
Rent teknisk er der ikke meget nyt i et Alexa 65.
Der er tale om et kamera med en Arri A3X CMOS sensor, der dækker “5-perf 65mm”, hvilket svarer til 54.12 x 25.59 mm.
Native ISO er 800 og der er allerede planlagt første seriøse update til januar, der blandt andet skulle betyde at kameraet kan optage i op til 60 fps i fuld opløsning.
Om det så betyder at kameraet skal til at optage mere end 51,6 GB i minuttet fra engang næste år melder historien intet om.
Sikkert er det dog at nyheden nu er landet og at Arri endnu engang har besluttet sig for at gå forrest med teknologi ingen andre tilbyder.
Spørgsmålet er derfor - lidt - hvornår vi kommer til at se den første hele spillefilm optaget på dette format og hvor meget det kommer til at betyde for oplevelsen.
Der er desværre ingen levende billeder ude som et A65 har lavet.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?