Forsiden > Mediepolitik > Der er frit TV kanal valg og så er der frit valg

Der er frit TV kanal valg og så er der frit valg

onsdag 29. april 2015, af Tom Dissing

Som flere måske bemærkede kunne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens endelig fremvise deres snart flere år gamle analyse af det såkaldte frie TV valg.
Hvad de fleste sikkert ikke var forberedt på var, at styrelsen udelukkende og “kun” kiggede på konsekvenserne for husstande der bor i en boligforening, hvor de er “tvunget” til at købe sig adgang til en TV kanal pakke.
Analysen beskæftiger sig dermed reelt ikke det såkaldte frie valg, men om mulighederne for de husstande der bor i socialt boligbyggeri, for at kunne vælge en “påtvungen” TV kanalpakke fra.
Da analysen blot vurderer at op imod 8 procent af de 650.000 kunne tænkes at fravælge en TV pakke, er det tæt på at denne analyse udelukkende kigger på lovgivningen fra 70erne, hvor forskellige regeringer “mente” at det var på sin plads at “tvinge” udlejere til at tilbyde alle husstande i socialt boligbyggeri en række TV kanaler, og en eller flere såkaldte nabolands kanaler.
En virkelighed der idag betyder at de 650.000 husstande, der bor i socialt boligbyggeri, “bestemmer” at resten af landets 2.636.586 millioner heller ikke har “et frit valg”.
Idag er dermed reelt kun to muligheder, enten køber du en TV kanal pakke, eller også har du ikke adgang til andet end FTA kanaler, hvilket er lig med DRs kanaler, og et par nabolands kanaler, alt efter hvor husstanden befinder sig.
TV2 tilbyder i den forbindelse ikke længere andet end betalingskanaler, hvilket må formodes både at få politikere og TV2 til at være mindre interesserede i at “alle” skal have adgang til TV2.
Analysen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, kunne dog ende med at blive den analyse, der en gang for alle får diskussionen af det frie valg skudt igang.
Tænk kører uafhængigt deres egen kampagne, som du kan se en smule af nederst.
Her er argumentet at distributørerne hælder en masse ekstra på, da det jo bliver billigere for dig på den måde.
Ikke noget dem der køber slik i butikken ser ud til at være enige i.
Samtidig barsler en kommende borgerlig regering med hvad de vurderer er det frie valg.
Et frit valg der dog mest handler om muligheden for at kunne vælge DR fra, hvilket på BFEs mediekonference TV2015 blev til diskussionen om muligheden for at kunne vælge enten alle eller enkelte DR kanaler fra.
DR er jo idag en størrelse der består af netop så mange TV kanaler, at mange seere - måske endda de fleste - ikke har brug for de kanaler der er målrettet de unge.
Som DR2, DR3, DR Ultra og en række radiokanaler.
Som eksempel.
Omvendt kunne det tænkes at yngre seere gerne ville nøjes med at have adgang til et par hovedkanaler fra DR og TV2, og ikke meget andet.
Det er heller ikke muligt idag.
Slutteligt er en ny debat begyndt.
Nemlig en som YouSee skulle være parat til at gøre noget ved.
En debat der handler om at mange ikke er interesserede i at betale for adgang til sport, blot fordi der findes mennesker der gerne vil se - vælg selv en sportgren - som flertallet derfor bliver tvunget til at betale for, nu hvor der ikke findes et frit kanal valg.
YouSee skulle efter sigende være parate til at gå ind i en dialog og tvinge sportsinteresserede til “selv” at betale for deres sportskanaler.
Skulle sport blive “noget de interesserede selv må betale for”, bliver fodbold dermed - som eksempel - heller ikke en sportsgren alle skal betale for, hvorfor denne sportsgren kan flyttes ud på specielle betalingskanaler, hvilket - forresten - går imod sidste medieforlig, hvor politikerne igen besluttede at fodbold er en “national begivenhed” og derfor skal sendes på “store kanaler, hvor mange kan se med”.
Dermed kunne det se ud til at vi er ved at være ved enden.
Det er igen og igen politikerne der både blæser og har mel i munden.
De lever jo af at mange ved at de har en holdning til det ene og det andet.
Og hvis landets mange “TV fælleskaber” helt ophører med at eksisterer, er der sikkert snart heller ingen der kigger på dem mere.
Når den store diskussion af “det frie valg” er taget, tyder en del på at stadig flere bare dropper adgang til TV kanal pakkerne, og lever med FTA og et par streamtjenester.
I følge mange og upræcise tal, skulle over 700.000 husstande nu have købt sig adgang til Netflix, HBO, Viaplay og TV2 Play.
Da det er sket på 12-24 måneder kan der vel ingen tvivl herske om at “markedet” selv regulerer hvad “markedet” vil betale for adgang til.
Uanfægtet at TV kanalerne er +10 milliarder kroner stor industri og at deres lobbyvirksomhed har været særdeles effektiv indtil nu.
Det frie valg ser dog pludselig ud til også at inkludere DRs kanaler, hvilket kunne se ud til at være det kompromis eller den revision af medielovgivningen der kunne komme under en borgerlig regering.
Her Tænks videokommentar til det frie valg.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?