Forsiden > Mediepolitik > Der er gang i en trend derude

Der er gang i en trend derude

torsdag 22. januar 2015, af Tom Dissing

DR har netop sluppet deres årlige “Medieudviklingen”, der nu hedder noget med 2014.
Og ikke overraskende skal du lede ret længe efter omtale af andet end de store sucesser.
Kigger man efter, heromkring, kan DRs medieforskere dog ikke helt skjule at de unge - for eksempel dem i 30erne - i stor grad lukker og slukker for TV, dropper deres kabel TV pakker, og i det hele taget dropper flow TV.
Denne gruppe, der ikke kun er betinget af alder, kalder DR for “Cable shavere”, der er de 30-49-årige der har “skåret ned på antallet af kanaler i deres husstand”.
Gruppen er bare 6 procent af seerne, men da der er tale om et voksende fænomen kan DRs ellers altid DR positive forskere ikke ignorere denne udvikling.
“Cutterne” er en anden gruppe.
Her er DR igen “nødt til“ at mene at der er tale om en bestemt aldersgruppe, der er yngre end “Cable shaverne”.
Cutterne er nemlig de 30-39-årige, der som DRs medieforskere ydermere kan pointere “består af mange børne- familier”.
Af dem er der tilgengæld 14 procent der har klippet deres kabel TV, og helt er overgået til streaming, der dog må formodes at inkludere DRs streamkanaler.
I begge tilfælde kan forskerne ydermere konstatere at massive 84 procent af denne gruppe i stedet for flow TV og kabel TV, streamer.
Som eksempel bruger 27 procent af befolkningen nu Netflix, stort set uden at det har påvirket tallene, eller antallet af sete TV minutter.
70 procent af “Cutterne” og “Shaverne” fortæller i følge DRs årlige analyse at de ser mindre flow TV efter de har klippet eller barberet deres kabel TV ned til et minimum.
Analysen viser overraskende at en af de primære årsager til at “Cutterne” og “Shaverne” ser mindre TV, er prisen for adgang til kanalerne.
62 procent mener således at det handler om penge, mens 49 procent taler om indholdet på kanalerne.
Bare 37 procent vil “hellere se” streamtjenester som Netflix og HBO.
Året før udgjorde streaming blot 12 procent af “danskernes samlede tv-forbrug”.
Nu er det - i følge de samme kilder som tidligere der fortsat ikke er eksakte - oppe på 17 procent.
Samtidig er det såkaldt traditionelle TV forbrug blot faldet med 4 procent.
Det går med andre ufatteligt godt for dansk TV.
Bare du ikke lige kigger på de seere der under 50 år.
De unge under 12 år er nemlig også et problem.
Her mener 35 procent nu at en tablet nu er mere relevant for dem end et TV.
Og da de ikke rigtigt bruger denne til at ser TV med, er deres TV forbrug altså også faldet.
Underforstået for aldrig at komme igen.
De ser omvendt en masse Netflix og YouTube på deres tablet.
Og jo yngre den enkelte mediebruger er, jo mere tid bruger de på Netflix og YouTube.
Blandt de 15-29-årige fylder Netflix 37 minutter dagligt, hvilket skal holdes op imod at det totale daglige forbrug forsat blot er faldet med 7 minutter, hvilket er et heftigt vink om at yngre seere under 50 år ser væsentligt mindre TV, mens de ældre ser relativt meget mere.
Sjovt nok ikke et emne DRs medieforskere overhovedet kommer ind på.
Og så alligevel.
De 15 til 75 årige bruger nemlig bare halv så meget tid om dagen på streaming som de 15-29-årige.
Altså 18-19 minutter, selv om at forbruget blot er faldet 7 minutter.
Gade vide om det så betyder at forbruget er steget hos de seere der er over 75 år ?
Tilbage hos de unge, sidder YouTube godt på den såkaldte streaming.
Blandt de 3-6-årige er hele 17 procent forbi YouTube hver eneste dag, mens de såkaldte “tweens”, der er de 7-12 årige slet ikke kan få nok af YouTube.
Her er - hold fast - 73 procent forbi stedet hver uge.
Dagligt er det dog bare 38 procent.
Ganske morsomt er det fortsat tilfældet at hverken DR eller TV2 har en egentlig strategi, der og derfor må formodes at miste alle de unge seere der jo ingen grund har til at besøge DR eller TV2 efter de har været forbi YouTube.
Som en endnu kedeligere udvikling ser de her unge mennesker det indhold de ellers var nødt til at vente på at DR sendte på Ramasjang.
Nu kan de finde det hele på YouTube, og dropper derfor også Disneys kanaler, Nickelodeon og Cartoon Network.
Desuden søger de virale hits som What Does the Fox Say, Gangnam Style og Gummi Bear. Tweens søger for det første musik, eksempel- vis Miley Cyrus og Katy Perry.
En anden meget søgt kategori
er YouTube-stjerner, f.eks. PewDePie og Cute Girls Hair- styles. Færdigheder, sport og interesser fylder også meget, når man spørger til de 7-12- åriges favoritter på YouTube.
Det er dog ikke bare de helt unge der er på YouTube og Netflix.
Målt på alle streamer alle nu 15 minutter om dagen på Netflix.
Da de samme “alle sammen” blot bruger 2 minutter på DR er det svært ikke at mene at DR er lidt tabt bag en vogn.
TV2s Play ser omvendt ud til at fungere.
Her bruger “alle” nu omkring 1 minut omdagen, hvilket er mere end på HBO Nordic og NUTV, der begge er registreget med et “nul minutters” forbrug dagligt.
Husk fortsat at disse tal er vejledende, da streamtjenesterne blandt andet ikke oplyser hvor mange kunder de har, eller hvor mange seere der kigger forbi.
Medieforskerne der ellers gør det flot og godt, kommer ind på de fundamentale modsætninger i deres tal.
De unge, bruger nu 33 procent af deres tid foran “skærmen” på at se ting der er streamet.
I princippet en udvikling der er kommet på et enkelt år.
Og selv om at det er muligt at skifte vaner når man bliver ældre, er folk ret dårlige til det.
Noget forskerne mener kunne ende med at betyde at de unge er på vej til helt at ophøre med at se TV.
De kalder denne udvikling for “et nyt medieparadigme”, hvor “den gamle medielogik og det nye medieparadigme” kommer til at “sameksistere, udfordre og berige hinanden”.
Det kan undre at der stadig ikke er nogle der har bemærket at Netflix netop har bestemt af de nu vil op på at producere 20 serier på hver 13 episoder om året.
Dermed vi de unge der efter blot en enkelt år med denne streamer have valget mellem “at skifte vane” eller se et af det 360 episoder sprit ny og eksklusivt produceret drama, de ikke kan finde på flow TV.
Kombineret med at HBO Nordic, Amazon Prime og YouTube tilbyder lignende oplevelser.
Havde undertegnede været forsker på DR, havde jeg for længst råbt at peter ulven pesten og lidt til er ankommet.
Og at det nu er tid til en gennemgribende damagekontrol.
Det er dog ikke tilfældet.
TV forbruget er jo blot faldet med under 4 procent målt på alle.
At de unge i stadig større omfang dropper TV betyder med andre ord ikke meget for de store broadcastere, der fortsat ikke har etableret YouTube redaktioner, 2nd screen indhold, egentlige Social-media redaktioner og alt det andet, til alle de mange “unge” der ikke længere ser flow TV.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?