Forsiden > Ny teknik > Det kræver en Aerigon drone

Det kræver en Aerigon drone

tirsdag 7. april 2015, af Tom Dissing

Nu her kort før NAB2015, begynder de sjove historier at dukke op.
Og nu hvor Brain Farm endelig har frigivet nyheden om hvad der skal til for at få et 4K Phantom Flex kamera op i luften så det kan trylle med sine 4K, er der vel ikke meget andet at gøre end bare at nyde hvordan 4K kan se ud fra en Aerigon UAV.
En UAV der er “så professionel” at det nærmest kræver at du er uddannet pilot, for at kunne håndtere den.
Detaljen er ydermere at et Flex og dronen og det andet totalt ender med at koste noget der ligner 250.000 dollars, hvilket burde får de fleste til at afholde sig fra at prøve selv.
Overlad trykt det til - for eksempel - Brain Farm, der står parat og venter på at du hyrer dem til Ultra HD Phantom Flex drone opgaver.
Brain Farm, der allerede er kendt for at få gode og sjove ideer, har denne gang kastet sig ud i at få det til at se mest muligt dramatisk ud, i denne BTS film, som du kan se nederst.
Det til trods ser det dog ud til at de billeder der kommer ud af kombinationen af et Flex4K og en Aerigon UAV er potentielt interessante.
Og nu hvor det “pludseligt” er muligt at flyve rundt med så tungt et kamera som et 4K Phantom, er det oplagt at den tunge filmindustri nu også kan overveje at prøve ”sådanne billeder”, der så bare lige skal suppleres op med et par Anarmorfiske optikker, der jo også vejer til.
Det fremgår ikke helt hvor mange kilo en Aerigon UAV rent faktisk kan bære, men gad vide om Brain Farm ikke tjekkede det meste ud først, før de kastede sig ud i denne drone optagelse.
Bag Aerigon UAV finder du forresten Intuitive Aerial, der først nu kan levere et så voldsomt system, at det er muligt at løfte tunge kameraer i Phantom Flex miljøet.
Det burde som eksempel være muligt at kunne løfte en totalt nedbarberet ALEXA65, der altså vejer 10.5 kilo, uden glas eller andet.
Og hvis en Aerigon UAV ikke kan løfte et sådan kamera nu, kan den helt sikkert i næste uge.
Et sådan kamera kunne spare bunker af helikopterture, mandskab og en masse andet, samtidig med at der bliver produceret panorma billeder i urimeligt høje opløsninger.
Indtil videre må du nøjes med at kigge på de 4K som Brain Farm er ude med.
1000fps er uanset hvad forbandet lækkert. Og det er formodentligt stadig billigere at ringe til Brain Farm end at hyre en lokal helikopter og alt det andet.
Husk blot at der her i landet er en masse regler der ikke er nær så restriktive i for eksempel USA.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?