Forsiden > News > Discovery Danmark styrer Discovery Finland

Discovery Danmark styrer Discovery Finland

onsdag 9. marts 2016, af Tom Dissing

Discoverys der naturligvis også er tilstede i Finland har netop fået en ny direktør der.
Han hedder Christian Kemp, og da han jo også adm. direktør for Discovery Networks Danmark, får han pludseligt travlt.
Christian Kemp overtager jobbet efter Juha Järvelä, der har været såkaldt konstitueret på posten.
Han vender tilbage til jobbet som CFO, mens Discovery Danmarks adm. direktør nu også får samme titel i Finland.
Planen er dog ikke at han flytter derop.
Nærmest tværtimod.
Christian Kemp fortsætter nemlig som adm. direktør i Discovery Networks Danmark med reference til Dominic Coles, Chief Operating Officer, Discovery Networks Northern Europe.
Dominic Coles forklarer udviklingen således:
-Vi har øget vores investeringer i Finland gennem lanceringen af nye kanaler, styrkelsen af eksisterende kanaler samt investeringer i indhold. Christian har en meget stærk kommerciel baggrund og hans forretningsekspertise bliver uvurderlig i vores arbejde med at skabe ekstra værdi i vores tv-forretning i Finland. Juha har gjort et fremragende stykke arbejde med at lede vores finske forretning på et midlertidigt basis, og jeg ved, at han også bliver en nøglespiller på Christians ledelseshold fremadrettet, slutter han.
Christian Kemp selv siger:
-Jeg er meget begejstret for at slutte mig til det finske hold. Seningen hos Discovery Networks Finlands er i en rigtig god udvikling med en vækst på 27 procent sidste år, og 2016 er startet endnu bedre. Det finske mediemarked er i øjeblikket på vej gennem faser, som det danske allerede har passeret. Derfor tror jeg, at min danske ekspertise vil være en stor styrke i Finland, slutter han.
Folk der ikke kender Christian Kemp, kunne et beskyldes for ikke at kende det lokale marked.
Manden har nemlig været en del af kommercielt TV i mere end 20 år, blandt andet hos SBS i Danmark tilbage i 2005.
Fra 2006 til 2013 var Christian Kemp kommerciel direktør og da Discovery i 2013 opkøbte SBS i Norden blev Christian Kemp udnævnt til adm. direktør for Discovery Networks Danmark. 
Før SBS/Discovery var Christian Kemp på MTG.
Discovery Networks Danmark er i dag 12 TV kanaler og 2 streamingtjenester.
I Finland ser det ud til at Discovery Networks også er 12 TV kanaler, konkret 5, 6, Fri, TLC, Animal Planet, ID, selve Discovery; DScience, DWorld, DShowcase, og et par Eurosport kanaler.
Discovery Communications, er til stede i 220 lande og territorier.
Discovery Communications købte Eurosport i 2015 og OL fra 2018 til 2024.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?