Forsiden > Ny teknik > DragNdrop video effekterne lever fortsat

DragNdrop video effekterne lever fortsat

torsdag 11. december 2014, af Tom Dissing

Det evige problem med de mange ellers fede Plug Ins, der findes på markedet er jo som bekendt at du skal arbejde videre med dine ideer, og udvikle løs på looks og andet.
Men hvad nu hvis du ikke har tid til den slags arbejde.
Eller hvis din kunde hellere ser at du bliver færdig i en fart.
Så er Rampant måske en ide.
Her er det hele lavet på forhånd, og det eneste du skal gøre er blot at droppe en video fil oven på dine optagelser, der så skifter karrakter fra fin video kvalitet, til det nyeste og hotteste “film look”, der kan købes hos denne leverandør.
Jamen, tænker du sikkert allerede.
Hvis det er video, kan jeg jo kun bruge det et par gange.
Jo, men her er det jo så at du - en anden gang - når der er tid, kan eksperimentere med at vende tingene om, invertere og alt det andet, der kan være svært at få tid til, i en travl hverdag, hvor der jo også skal være tid til familien.
Om det er så rent faktisk kan bruges til noget, de her præ-fabrikerede effekter, der måske er lynhurtige, men - helt sikkert - ikke nær så fede som dem du kan skabe selv, finder du ud af ved at besøge Rampant på deres site heromkring, hvor du kan se de mange pakker de har produceret, der findes i alt fra HD til 5K, hvis det skulle være relevant.
Vi har fundet en præsentationsvideo, der - i det mindste - understreger at du på rekordtid kan få fingrene i nye looks.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?