Forsiden > Ny teknik > EVA feberen raser

EVA feberen raser

Selv Arri er med

onsdag 22. november 2017, af Tom Dissing

Nu hvor der er kommet et par “Eva batches” til landet, der - for længst - er blevet fordelt på en masse ventende hænder, ser det ud til at feberen er steget med et par grader.
Facebook er som eksempel ved at gå “fan boy” amok i historier om dette kameras fortræffeligheder, som du kan læse her og her, hvor der til sammen ser ud til at være op imod 6000 glade brugere eller potentielle kunder til nyheden.
Panasonic ser med andre ord ud til at have ramt rigtigt med deres nyeste “lille” “sub 10K dollar” kamera, der i flæng bliver udråbt til at være en FS5 killer, en FS7 ditto, en C200 klon, eller en FS7 mk2 konkurrent.
Og i erkendelse af at der er ligeså mange udlægninger af dette kamera, overlader vi det læserne at finde ud af, hvor du synes dette kamera er - eller bør - positioneres.
Stensikkert er det dog at der er sygt meget hype omkring det, og at EVA1 hitter så meget at selv Arri nu har bemærket det.
Derfor er de allerede - lige om snart - ude med diverse cages og andet til EVA1, der nu er blevet til “eva”, ganske som andre kameraer jo også har fået et navn, mere end et nummer.
Uanset dette, har Arri PCA kastet sig over nyheden og er snart parat med en masse Arri branded udstyr, der - udstyret med en masse “Arri Pro Camera Accessories” kan komme til at se ekstra super dyrt ud, hvilket det forresten ikke gør, uden et juletræ på. ( der er så nyt at der ikke er priser ude endnu, red.)
Kameraet der herhjemme koster omkring 50.000 er nemlig - den store hype til trods - pænt tæt på et totalt no-nonsense kamera, der kan hvad producenten lover, og ikke meget mere.
Netop noget Arri PCA - med garanti - kan gøre noget ved.
Nu - eller lige om snart - er det nemlig muligt at pakke et eva ind i det samme som RED’s, Canon’s, Sony og andre Panasonic’s kan pakkes ind i, hvorefter de ser meget seje ud.
Omvendt er der en masse huller i det jern man kan pakke sig Panasonic EVA1 ind i, så det er måske smart nok at overveje lidt Arri PCA.
Blandt de nyheder Arri således lover, snart kan købes til et eva, er et “LWS EF-set/Broadcast LWS EF-set”, der pakker kameraet godt ind, og enten forbereder dette til at kunne blive udstyret med en ny og større optager/monitor, matteboks og en masse andet.
Det “lille sæt”, der er et the Arri PCA Pro Set for the EVA1, er en bundplade en skulder ditto, og en bagende, der - for eksempel - kan bruges til at montere en monitor eller et batteri på.
Som altid med nyt fra Arri, er der også masser af rods, i alt fra 15 til 19mm og bracket’s til monitorer, nye måder at montere handle grip’s på og endelig nye steder der kan monteres AB eller V-mount batterier.
Alt sammen noget du kan læse meget mere om heromkring., hvor du også kan finde linkt til tilsvarende produkter, målrettet andre sub 10K kameraer.
Kender du ikke eva, er det “det sidste nye”, der nu snart har været ude på markedet i 3 uger.
Det er uklart hvor mange der er blevet solgt. Men nu hvor det er kendt at der har været lidt problemer med håndtaget til kameraet, er der faktisk frigivet en liste over de kamaer der har - haft - det problem.
Og den liste er - reelt - meget tæt på antallet af solgt kameraer globalt.
Den liste finder du her, med det forbehold at kameraer solgt efter den 13. november ikke optræder på denne liste.
Stadig.
Det er ikke helt urealistisk at Panasoninc på nuværende tidspunkt har solgt op imod 4-500 kameraer af denne type, hvilket må siges at være en kæmpe succes.
Kender du ikke eva, er der tale om et lille bille 4K DCI kamera, der kan optage internt i op til 150mbit/s i longGop indtil en senere firmware, hvor det bliver muligt at optage i op til 400Mbit/s.
På dette tidspunkt vil kameraet ydermere kunne tilbyde en “5,7K gate” og muligheden for at optage RAW på ekstern optager.
Netop den eksterne optager er relevant, da det allerede nu er muligt at optage 4K 60P eksternt.
Dog kun over HDMI, da SDI udgangen ikke kan “flytte mere” end 4K 30P DCI.
Kameraet har en god del af de features der findes i de større VariCams, og må formodes at være tænkt som Panasonics forsøg på at tilbyde et “entry level” kamera, ganske som Sony og Canon længe har gjort det.
Blandt de heldige salgs argumenter er det ofte omtalte “Dual Native ISO, der i dette kameras tilfælde er 800 og 2500 ISO og det kommende 10bit 5.7K RAW output.
Vi har fundet lidt heldige billeder optaget på et eva.

Panasonic EVA1 official film. Director/DOP grading from Filippo Chiesa on Vimeo.


Some Monogatari - Shot on the Panasonic EVA1 from Newsshooter on Vimeo.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?