Forsiden > Ny teknik > Ericsson vil måle mere på mobil video

Ericsson vil måle mere på mobil video

torsdag 21. januar 2016, af Tom Dissing

Størrelsen “Integrated Video Insights”, lyder måske ret tør, men er faktisk et potentielt og relevant stykke værktøj.
Et værktøj der måske mest er målrettet Telcoer, men som snart bliver en del af mange fleres hverdag, da ideen er at måle på de unge/alle mediebrugere og deres mobile vaner.
Bevares.
Ericsson måler allerede og kunne så sent som i deres ”November 2015 Mobility Report” fortælle at “video” forventes at gå fra 50 procent af alt “mobil data trafik” i 2015 til 70 procent i 2021.
Det er med andre ord et pænt præcist billede af at mobile data brugere, er godt i gang med at droppe at sidde foran et stort TV, til fordel for at “få klaret” deres “video-behov”, på deres mobile apparater der typisk er mobiltelefoner og tablets.
Tablets der jo i år voksede til 12,9 tommer for de største, hvilket er så stort at en sådan nærmest kunne kaldes for et “mobilt TV”.
Det voksende forbrug - vurderer Ericsson videre - vil betydet at telcoern kan se frem til en fremtid hvor forbrugerne prioriterer mobilt data frem for - for eksempel - Internet via kabel TV.
Som eksempel er det allerede nu muligt at købe pakker med 2-500 GB mobil data om måneden her i landet idag.
Og da det såmænd ikke engang er dyrt, og stadig kan flytte 30-40Mbit/s er der stadig flere der vælger denne løsning, frem for “ledninger”.
Noget lokale telcoer har bemærket hvorfor de nu tilbyder at den enorme datamængde kan deles mellem alle mobile apparater.
Ericsson tager desuden på Mobile World Congress 2016 der bliver afholdt i Barcelona sidst i februar for at forklare hvad deres “Integrated Video Insights” kan bruges til af andre end telcoer, der jo baserer deres forretning på forbrugernes vaner.
Produktionsmiljøet burde i samme omgang også tænke på fremtiden.
For selv om at det sikkert mest er søde katte der bliver kigget på, er det jo nærmest oplagt at behovet for mobilt indhold vil vokse.
Og at de producenter der tager forbrugerne og deres vaner/behov seriøst jo står parate når forbrugerne - for eksempel - vil have - hyper lokale - nyheder, eller hvad de nu vil have om et par år.
Telcoerne har omvendt allerede set det som broadcasterne ser ud til at konsekvent at ignorere, nemlig at TV over IP, der typisk er OTT, on-demand, cloud DVR vokser mere end alt andet.
Forbrugerne fjerner sig altså stadig mere fra konventionel broadcast - set gennem Ericsson øjne som du kan læse mere om i deres “November 2015 Mobility Report”, og fokuserer på mobil data og OTT, VOD og andet, der ikke er “TV”.
Analyse platformen, “Integrated Video Insights” kan i den forbindelse bruges til netop at se hvordan de lokale trends er, og hvad der måske er smart at gøre ved dem, i følge Ericsson.
Du kan læse deres “November 2015 Mobility Report” her
Og se forklaringen på hvad “Integrated Video Insights” er for en størrelse herunder.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?