Forsiden > News > Få din PDF ud i VR

Få din PDF ud i VR

Med eller uden briller - kunne godt blive stort

tirsdag 30. maj 2017, af Tom Dissing

Den primære årsag til - gætter vi på - at der ikke er mere VR video ude, er at der ikke findes så mange optagere, der kan det som indholdsproducenterne leder efter.
Bevares, du kan jo altid montere 6 GoPro’er på en rig, og lave noget sjovt, eller 6 Alexaer, eller REDs med de bredeste optikker du kan finde for penge.
I de fleste tilfælde ikke et “simpelt job”, og hvis forbrugerne nu bare gerne vil se noget 360 og ellers er lodret ligeglade med kvaliteten, hvorfor ikke bare optage det hele med et af de nye 360 graders action cams, der alligevel laver “grimme billeder” uanset hvad.
Den korte version af det hele er, at Adobe arbejder hardcore på at få gjort noget ved det her område.
Så meget, at de i disse dage slipper - information og ikke meget mere - om PDF/VR softwaren, der kort fortalt betyder at forbrugeren nu kan træde ind i en PDF, i stedet for “bare” at læse den.
Oplagt nok, kan den enkelte nu rode rundt i manualen til et IKEA køkkenskab, og stadig få 11 skruer til overs.
Heldigvis på en langt mere sjov måde end ellers.
Ideen er dog lige ved tungespidsen, at det da snart må kunne lade sig gøre at putte noget video ind i de der briller, på denne måde.
Og det er naturligvis også tilfældet.
Et nærmest uoverskueligt antal producenter af hardware, typisk producenter der enten aldrig tidligere eller ikke på det sidste har produceret kameraer, som Garmin eller Kodak, er alle på vej med kameraer der kan det hele, i afsindige +5K opløsninger, der kan sende eller streames mens alt kan redigeres nærmest live, i en kvalitet der - forhåbentligt - allerede fra starten af, er til at holde ud at se på.
Vi har tidligere skrevet om Panasonics - kommende - 360 graders kamera hvor hus og “computer” er skilt ad.
Det kunne godt begynde at ligne et proff kamera, versus de nye ActionCams, der - omvendt - ikke længere er helt så billige, som tidligere.
Til gengæld kan de pænt meget.
Tilbage hos Adobe, er de indtil videre kun nået til den næste generation af VR PDFer, der nu bliver skabt ( kan blive når soft slippes ) med henblik på 360graders oplevelser, der - måske - ikke engang kan ses som “konventionelle og flade” PDFer mere, måske endda fulde af video også, når der bliver fundet en platform til dette.
Som du kan se i videoen, nederst, er det Georgia Tech i Atlanta der har udviklet en prototype på en PDF/VR oplevelse, der kunne gå hen og blive en ven til dem der er blevet trætte af at læse kedelige manualer “i PDFer”, der nu i stedet kan “opleves”, komplet med billeder tekst - og - lige om snart 360 graders video, der nu pludeselig er så nært forestående, at det kun kan handle om uger, før det slår igennem.
Jes Schuym, nordisk kommunikationschef hos Adobe siger:
-VR-teknologien giver helt nye muligheder for at skabe digitale oplevelser for brugerne. Et konkret eksempel kunne være et dansk rejsebureau, der i stedet for at fortælle sine kunder om en potentiel feriedestination, simpelthen kunne tage dem med derhen og vise dem rundt i kvarteret, slutter han.
Blandt dem der roder med PDF VR, er Laurel Warrell, der studerer “computer human interaction”, på Georgia Tech i Atlanta, der har indledt et større samarbejde med Adobe Research, om emnet, der allerede nu spås en stor fremtid.
Her lidt inspiration om emnet.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?