Forsiden > News > Facebook ikke helt så populær

Facebook ikke helt så populær

mandag 26. september 2016, af Tom Dissing

De sidste par dage har en række medier undret sig over Facebooks enorme succes med video.
Detaljer, som at ingen andre kunne få deres brugere til at se nær så meget video, fik endelig Facebook til at mene at de måske alligevel ikke havde helt så mange seere af deres videoklip, som de ellers gik og mente.
Deres tal er i den forbindelse blevet vurderet til at have været - sådan lidt forkerte - her de sidste to år, hvor brugere af denne tjeneste altså har set “meget mindre” video, end Facebook ellers har opgjort.
Fejlen, der hidrører “the average duration of video viewed”, har målt på alt og alle der har været på Facebook, uden at modregne alle dem der ikke har set mere end tre sekunder.
Og da det er alle dem, der reelt bare “spoler forbi videoen”, er det altså voldsomt mange der - ikke - har set de videoer Facebook ellers oplyser det har set, her de sidste par år.
De tre sekunder, der - forresten - stammer fra den måde man måler reklamefilm på, er reelt forskellen på at have set en video, eller ej.
Og da rigtigt mange ikke ser de mange katte og hunde videoer, vurderer en annoncør og BBC at Facebook tit har overestimeret hvor mange der har set den enkelte video med så meget som med 80 procent.
Vi gætter på at det betyder at det ofte er bare halvdelen af de lovede seere, der officielt ser den enkelte reklamefilm.
Et tal der - let - kunne tænkes at være væsentligt lavere, bedst understreget af andre analyser der pointerer at så mange som ni ud af ti reelt hader reklamer der ikke “starter med det samme.
Tre sekunder er i den forbindelse længere tid end netop ni ud af ti har tid til at spilde.
Facebook har indtil videre blot sagt:
-We recently discovered an error in the way we calculate one of our video metrics. This error has been fixed, it did not impact billing, and we have notified our partners both through our product dashboards and via sales and publisher outreach, slutter de.
Banale detaljer som at deres kunder har betalt for meget de sidste par år, ser ikke ud til at være en del af dette såkaldte “statement”.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?