Forsiden > News > FlowTV er under angreb

FlowTV er under angreb

Kun 88 procent ser TV nu

mandag 2. januar 2017, af Tom Dissing

Det er blot et par år siden at der var 98 procent af befolkningen der så flowTV hver dag.
Senere blev begrebet blødt lidt op, til “hver uge”.
Nu er der ikke så meget at gøre mere.
Der er 10 procent af befolkningen - mere - der ikke ser flowTV.
Konkret er der derfor bare 88 procent af befolkningen tilbage, der ser flowTV.
Og med en befolkning på små 6 millioner mennesker, er der nu omkring 600.000 ( vel sagtens 720.000 ) der ikke længere ser flowTV, hver uge.
Tabet er oplagt nok sket til streamingtjenesterne, der spiser af det “traditionelle TV-forbrug”, der dog fortsat er oppe på to timer og 40 minutter.
Tallene kan snart opleves i “Medieudviklingen 2016”, der kommer senere i januar, som DR Medieforskning står bag.
Heldigvis ser de 88 procent flowTV brugere stadig mere TV, hvorfor TV forbruget bare er faldet med otte procent, målt på tid, konkret 15 minutter.
Måden tidsforbruget udregnes på, blev dog revideret i 2016, hvorfor det reele fald formodes at være tættere på 11 minutter færre foran TV, dagligt.
Medieforskerne Henrik Gregor Knudsen og Mette Birk fra DR Medieforskning siger:
-De yngre seere har sænket deres TV-forbrug over flere år. Udviklingen er blevet intensiveret i 2016, hvor de 15-29-årige har sænket forbruget med over en fjerdedel. Tidligere er TV-seningen vokset i befolkningen over 55 år, men nu ser man også et fald blandt disse seere, og det er en afgørende årsag til, at det samlede forbrug af traditionelt TV igen falder markant, starter de og fortsætter.
-Så i en historisk kontekst, ligger TV-forbruget pr. dansker altså fortsat inden for normalområdet, og traditionelt TV når fortsat meget bredt ud, slutter de.
Streaming er fortsat den store synder, hvilket ikke længere undrer.
Hvad der kunne undre er at broadcasterne ikke forholder sig til det.
Medieudviklingen 2016 nøjes som eksempel med at forklare at vi nu er oppe på at “to ud af fem” seere nu streamer hver uge.
Igen, ser tallene ud til at vise at streaming nærmest intet betyder.
TV seeningen falder nemlig blot med fire procent til en time og 55 minutter dagligt, hos dem der streamer.
En banal detalje som at denne gruppe allerede ser en time mindre TV om dagen, ser ikke ud til at være væsentligt.
Forbrugerne har ydermere selv ændret vaner.
“Flere” har således valgt at købe mindre TV pakker hos deres distributører, ganske som at det nu er muligt i enkelte fællesantenne anlæg at fravælge kabel TV.
Slutteligt taber både DR og TV2 lidt seere.
Igen er tallene så lave at det nærmest ikke betyder noget.
DRs kanaler taber 1 procent, mens TV2s kanaler taber 3 procent.
TV2 har dog stadig den største andel af seeningen med 37,5 procent, mens DR havde 36,9 procent.
I begge tilfælde noget nær de højeste andel i 25 år.
Mette Birk og Henrik Gregor Knudsen forklarer:
-Fremgangen er for begge kanalfamilier drevet af hovedkanalerne DR1 og TV2. Tidligere har kanalerne været pressede af den øgede fragmentering, men alligevel formåede de i 2016 at samle befolkningen med nogle af de kvaliteter, seerne forbinder med traditionelt TV - nemlig at slappe af sammen med familien eller at have noget at tale med kollegerne om i kantinen dagen efter. “Den store bagedyst” er et godt eksempel på det fra 2016, ligesom nyheder, OL og EM i fodbold også er noget af det, som har samlet mange, slutter de.
Kanaler som DR2, DR3 og DR K har klaret sig godt i 2016. De får alle deres hidtil bedste resultat målt på seerandele.
Noget TV2s mindre kanaler også gør.
Zulu og News er begge gået ned.
Dette er dog målt i forhold til 2015, hvor de gik frem.
Nu ændres det hele som bekendt så igen.
TV seerne og deres vaner skal til at måles på en ny måde her i 2017.
Tidligere - indtil nu - er det kun traditionelt TV, der er blevet målt på.
Planen i år er også at måle på livestreaming, tidsforskudt sening af flowTV og “unikt on demand indhold”.
I forhold til streaming er der nemlig den detalje at ganske mange streamer flowTV, har “Medieudviklingen 2016” ydermere fundet frem til:
-En femtedel af alle over 12 år i 2016 siger, at de ser live-TV via en streamingtjeneste mindst en gang om ugen. Så et fald i dækning og forbrug på traditionelt TV er ikke nødvendigvis lig med en bevægelse henimod flow-TV’s endeligt, for flow kan også eksistere i en streaming-virkelighed, slutter Henrik Gregor Knudsen og Mette Birk.
“Medieudviklingen..” plejer at komme sidst i janaur, hvert år.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?