Forsiden > Ny teknik > Folk der leder efter the vintage look

Folk der leder efter the vintage look

onsdag 8. juni 2016, af Tom Dissing

Bevares, der er ved at komme flere PL mount “vintage” glas her i landet.
Som vi forstår det, er der dog ikke meget Canon K35.
Skulle der alligevel være det, er de - som regel - nærmest umulige at bruge, da de virkeligt er håbløst “vintage” i forhold til fokus, vægt og andet.
Det skulle True Lens have gjort noget ved.
Ikke vægten, der er blevet endnu værre.
Men de er begyndt at rehouse denne serie, og er i første omgang nået til 18mm, 24mm og 35mm versionerne, der - vel sagtens - nu må formodes at være umulige at støve op i original form, med henblik på at få True Lens til at rehouse dem for dig.
Igen.
True Lens mangler stadig de lidt længere og noget heldigere, 50mm, 55mm og endeligt den helt heldige 85mm.
De skulle dog være på vej, med det forbehold at de er endnu mere umulige at finde, selv om du leder længe.
Uanset dette, er der nu - i England - et sæt voldsomt vintage glass, der - hvis du tjekker videoen ud nederst - ser helt rigtige ud, og sågar kan præstere den bokeh, de fleste leder efter, op til noget der ligner T5.6, hvilket gør denne optik type endnu mere relevant.
Det er jo ikke altid at det er helt smart at køre T1,2 eller deromkring, bare fordi det ser “fedt ud”.
I bedste stil har True Lens Services, som de retteligt hedder, rehouset deres 18mm, 24mm og 35mm K35 serie så de har samme størrelse, diameter og natiurligvis med 300 graders fokus.
Og da det fremgår at de alle er 110mm i fronten har du gættet at True Lens også har tænkt sig om, og skabt et sæt der passer til helt bestemte mattebokse, så du heller ikke behøves tænke over den detalje.
Som vi forstår det er både blænde og fokus placeret de samme steder, så folk der skifter optik i løbet af optagelsen også der sparer tid, samtidig med at de får det look, der faktisk er ret svært at finde.
Knivskarpt og samtidigt herligt “drømmende” uden at være blevet totalt “romantisk”.
Folk der går op i den slags ting skal vide at de nye rehousede optikker er pakket ind i aluminium, stål og kobber.
Det giver dem er fremtidigt langt liv.
Men det gør dem bestemt ikke lette.
Læs mere heromkring.
Hvordan du lejer dem her i landet, eller noget tilsvarende, finder du ud af ved at ringe til dine faste leverandører af lækkert glas og mere.
Videoen herunder sammenligner - direkte - Zeiss Super Speed mk2 med en Canon K35.
Som vi forstår det er der tale om et par 85mm, hvilket er en af de glas som True Lens ikke har fået konverteret endnu.
Det er vi omvendt ret sikre på kommer.

canon K35 lens test from Hunter Chase on Vimeo.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?