Forsiden > Ny teknik > Godt nyt til C300 og C500 ejere - lige om lidt

Godt nyt til C300 og C500 ejere - lige om lidt

fredag 6. september 2013, af Tom Dissing

Canon er på vej med ny firmware update til deres Cine kameraer.
Der altså først kommer i "Q4", hvilket er fra oktober og frem.
Den kommende Firmware skulle omvendt give nok forbedringer til at det allerede nu er på tide at begynde at glæde sig.
Forbedringer kommer nemlig til at ramme både C500, C300 og C100.
Herunder en voldsom opdatering af deres følsomhed, der ender på ISO 80000.
Dermed vil det være muligt at overeksponere i et totalt sort rum, ganske som det let kan kræve en masse ND, når statisten tænder et stearinlys.
Der er oplagt nok ingen billeder ude af hvordan et C500 ser ud ved ISO 80000. Men gad vide om Canon ikke har tjekket det hele op, hvorfor det nu rent faktisk er muligt at optage i mørke.
De nye Firmware updates giver ydermere muligheden for at justere følsomhed i både hele eller 1/3 blændestop fra ISO 320 og hele vejen op.
Det ser dog mest ud til at handle om nye features til C500.
Som eksempel er der nu et større farverum, eller Colour Gamut.
Ud over BT.709 Gamut tilbyder kameraet nu også en DCI-P3+ Gamut og Cinema Gamut og endelig Wide DR LUT setup, så det er muligt at se hvordan slutresultatet cirka bliver, via MON.1/2 output på kamera.
Og så er der kommet lidt fart på.
Skal slutresultatet "kun" bruges på TV, er det jo sjældent brug for mere end 1080 pixel i højden.
Derfor er det nye 4K1K RAW mode, som C500 nu tilbyder, ganske interessant.
Og jo.
Ved at croppe i CMOS, er der CPU nok til at optage i op til 120fps. ( vi gætter på 100 fps. er smartere her i Europa, red. ).
Det vil naturligvis stadig være muligt at optage i 4K2K HRAW mode, men altså kun ved "normal" hastighed. ( i op til 50 P, som vi forstår det, red. )
4K1K RAW optager i 4096 x 1080 pixels, hvilket burde betyde at der senere skal klippes i siderne.
Af andre nyheder skulle C500 nu få et 2K signal out via MON.2 der er afpasset til ACESProxy10 gamma og ACES farverum.
De mange nye features betyder at blæseren larmer det meste af tiden.
Det er derfor nu snart muligt at slukke for denne når der optages via en ny feature "Automatic Cooling", der tænder for blæseren når der ikke optages.
Der er som nævnt også sket lidt med C300.
Det kan nu snart håndtere STM optikker, hvorfor deres 18-135mm IS STM zoom nu virker på et C300.
Det giver effektivt kontinuerlig autofokus på et C300.
C300 har ydermere fået Wide DR gamma, der måske kendes fra C100.
Denne indstilling giver 12 blændestops DR i Canon Log gamma.
Billederne er dog lidt mere "farvefulde" hvilket reelt betyder ( kan betyde ) mindre efterarbejde, hvilket jo er smart i forhold til en stram deadline.
Slutteligt er der sket lidt på1D C siden.
Her er der nu support for den 35mm cine optik der også snart bliver frigivet, blandt andet i form af Peripheral Illumination og Chromatic Aberration Correction til denne og andre optikker, ganske som der skulle være sket lidt på lydsiden.
Nu er det som eksempel muligt selv at vælge om det er et Line eller Mic signal der bankes ind i kameraet.
Der er ydermere kommet support for metadata, når der optages med Cinema optikkerne.
Der er lidt forvirring om det også inkluderer CN-E30-300 mm og CN-E14.5-60 mm.
Det gør det vist ikke. ( da disser er PL mount optikker og helt manuelle, red. )
Der er også andet nyt, i den kommende Firmware.
Blandt andet er det nu muligt at zoome 25 gange digitalt ind i et billede for at se om det er skarpt, "lysning af hjørner" og mere, der er mindre relevant, og som har det til fælles at det er muligt at slukke for.
Så slipper du for at kameraet ringer til Noma og bestiller bord, mens den samtidig skyder din profil afsted til 40 dating tjenester, så du ikke skal spise alene.
Den nye EF Cinema Prime CN-E35 mmT1.5 L F bliver som du har gættet lidt af en drøm.
Den er hurtig, den er skarp, og koster garanteret lidt mere end du regnede med.
Glasset kommer ydermere først ud på hylderne til december 2013.
Ganske som firmwaren også først kommer senere.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?