Forsiden > Ny teknik > Hvad burde Canon gøre ?

Hvad burde Canon gøre ?

mandag 7. juli 2014, af Tom Dissing

I en (U)HD DSLR video verden hvor Canon kom først, og hvor de stadig har det fint, er det store spørgsmål nu ved at melde sig.
Hvad skal Canon gøre nu.
Sony har for længst overhalet dem med deres A7S, der måske ikke kan meget andet end 4K.
Men som altså er flere generationer foran deres eget 4K DSLR.
Og nu hvor Panasonic også har meldt sig på banen med et andet 4K video “med mere” kamera, begynder deres 1DC at ligne en fjern og dyr fortid.
Enkelte vil sikkert mene at det betyder noget at Canons kamera er det eneste der kan skyde full frame.
Det er bare lodret ligegyldigt, nu hvor ingen 4K “DSLR video” kameraer bruger hele CMOS.
Så hvis det var det næste Canon fandt på, altså at optage “4K eller mere” video på hele CMOS, ville de jo igen løbe fra alt og alle.
Det ser bare ikke ud til at være den vej Canon går.
Som eksempel er der netop nu “super tilbud” på to Canon kameraer.
Tilbud der “plejer” at betyde at der sker noget nyt på den front.
Det ene skulle være bekræftet, nemlig at der kommer et Canon 7D mk2, i det tidlige efterår.
Det andet kamera der er på tilbud er et C300, hvorfor der kunne tænkes at der også kommer et Canon C300 MK2 kamera.
Et rygte i den forbindelse er at der - meget måske - er et “Canon 5D mk IV” på vej, der kan optage i 4K.
Et rygte der følges op med at der skulle komme et Canon 3D, der skulle have en CMOS der er “større end” 48MP, altså 6x8K.
Begge dele er særdeles usikre rygter, hvor 3D virker mest sandsynligt.
Dog med det forbehold at en 3D skulle være - næsten - bekræftet. Og at dette kamera er tænkt som en direkte konkurrent til Nikons D800 der er et +36MP kamera.
Tilbage hos Sony har de så sandelig set lyset med deres A7 ideer.
Kameraet er bunker af blænder mere lysfølsomt.
Og du skal faktisk helt op på et Canon C500 for at have de samme muligheder for at optage højere end 2000 ISO.
Dermed er det virkeligt på tide for Canon at finde ud af hvad de skal gøre nu, hvis “indie film” kunderne ikke bare skal vælge Sony eller Panasonic DSLR i stedet.
Et bud fra USA er at Canon slet og ret er nødt til at komme op med en eller flere 4K løsninger.
Løsninger der ikke spiser C500 markedet men som stadig er - næsten - ligeså heldig som et C500, og helst lidt heldigere end Sonys F55ere.
På samme måde skal de snart frigive et DSLR der kan 4K.
Og det “bedre” end konkurrenterne.
Naturligvis et Full Frame kamera, og helst et af slagsen uden for meget rolling shutter og helst et DSLR der har mindst ligeså høj en bunke MP som Nikons D800.
At der i den forbindelse findes selskaber der bruger Canons 1DC til at optage 4K er mindre relevant.
Der findes nemlig flere serier der udelukkende er optaget på flere D800 kameraer.
Det er med andre ord virkelig på tide, at Canon finder på noget.
Og hvis Canon skulle vælge at overraske er der jo kun en eneste vej at gå.
Nemlig at deres kameraer skal op i mere end 4K, der godt nok kræver ekstern optager, men som omvendt ville få Canon til at stå i spidsen igen.
Noget der - rent teknisk - allerede er muligt, hvis Canon blot fik udviklet deres eksisterende kameraer til at kunne optage i MJPEG eller intra-frame, der også kan oversættes til “enkelte og “hele” billeder”, der kan optages 24-30 stykker af i sekundet.
Gerne i 4K eventuelt i 8K.
Noget som deres 1DC rent faktisk kan.
Men altså til en pris der ikke er særligt spændende.
I den forbindelse spekulerer de videre i USA om at næste udvikling også kunne være at Canon blot vælger at mene at video skal være hele CMOS.
Måske først i små skridt hvor det første kunne være 5K, der giver 14 megapixel frames, og med option på 6K der giver vilde 21 megapixels i opløsning.
Skulle Canon vælge at gå den vej, kan der vel ingen tvivl herske om at alle andre ville være nødt til at følge efter, mens vi andre skulle ud og investere i en hulens masse mere SSD, der snart er det eneste der kan følge med.
Igen, Red har laver 5K og 6K i flere år.
Det eneste det har krævet er et kamera der kan nå at regne den enorme datamængde ud.
Igen, der er ingen andre end Canon der ved hvad de har planlagt.
Sikkert er det dog at mængden af nyheder fra giganten har været minimale i år.
Og at der - i den grad - fortsat mangler et par rigtigt store af slagsen før Canon kan gå på juleferie, her om 5-6 måneder.
En anden udvikling, der - sådan rent teknisk - er i samme familie, er HFR, eller high Frame Rate.
Canon har notorisk valgt at deres kameraer ikke rigtigt kan andet end 24, 25 og 30fps.
48fps, 96fps og mere, kunne være en udvikling.
Forskellen er dog den samme, da det også ville betyde at computeren i kameraet skulle være hurtigere.
Og det ser ud til at være netop der problemerne er.
Det samme problem gør sig forresten også gældende i forhold til flere pixels i billedet.
Et 4K billede der “vokser” til et 5K billede vokser jo nærmest til det dobbelte, fra lidt over 8MP til 14MP mens et 6K billede er et 21MP billede.
Det er jo næsten 3 gange så meget data, alene på opløsning.
Skulle de små computere ydermere til at håndtere højere framerate, skal der flyttes endnu mere data, eller “tabes” endnu mere.
Uanset dette, har et Sony A7S “kun” omkring 12MP til at lave et 4K billede med, mens et Canon 5D Mk III har 22MP.
Så der skal altså udvikles helt nye CMO, helt nye computere og andet, for at komme op på de her opløsninger.
Uanset om der tales om DSLR eller en halvhybrid som Canons 1DC.
Dermed kunne svaret på hvad Canon har tænkt sig at gøre ligge svimlende nært.
Nemlig at flytte “video fokus” over på deres Video kameraer og “still fokus” over på deres DSLR.
Det helt centrale spørgsmål i den forbindelse er naturligvis om forbrugerne er parat til det, eller om de har besluttet sig for at deres næste kamera skal kunne begge ting.
Et eller andet sted kunne en del dog tyde på at producenter som Canon, og alle andre for alvor er nødt til at udvikle på deres hardware.
Forbrugerne forlanger nu - konsekvent - det umulige.
Intet mindre.

Canon 1Dc - sample footage graded from carousel.hu on Vimeo.


Nikon d800 / Summer Lifestyle from GEISSELBRECHT on Vimeo.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?