Forsiden > News > Hvor pokker er seerne henne?

Hvor pokker er seerne henne?

tirsdag 13. september 2016, af Tom Dissing

Sidste weekend, der ellers burde have været et TV brag af utrolige dimensioner, ser ud til at tegne et kedeligt billede af en sandhed som en række broadcastere må være pænt kede af.
Seerne er ikke der hvor de plejer.
Og selv om at en broadcaster disker op med en kendt og elsket format, er mindst 20 procent væk i forhold til året før.
Vi kunne godt gætte på hvem - målt på alder - det er, der ikke længere kigger med.
Men lad os nu blot vente på at TV2 fortæller hvordan premieren på “Vild Med Dans” kan være faldet fra 1.116.000 seere sidste år til 908.000 i år.
Det er dog trods alt et tab på 20 procent seere.
En del tyder på at det er gået på helt samme måde med “Toppen af Poppen”, der sidste år, startede et par uger tidligere, konkret i uge 33, hvor 635.000 seere kiggede med.
Sådan gik det ikke lige i år, med dette unge format.
Her var der 484.000 der kiggede forbi.
Et tilsvarende nedgang i seere, ganske som at formatet heller ikke - som sidste år - endte som det mest sete format.
Heldigvis er “Vild Med Dans” stadig så stærkt et format at det problmefrit løb med den plads i sidste uge.
“Voice Junior”, der ligeledes havde premiere i sidste uge, klarede sig omvendt marginalt bedre end sidste år.
Sidste efterår, hvor det blev sendt på mandage løb det med 472.000 mens det i år bliver sendt på lørdage, havde det 482.000 seere.
Så formatet ser ud til at have forstærket TV2s lørdage, ganske som at hele weekende totalt domineres af TV2.
Igen, formaterne ser ikke længere ud til at være nok til at få de faste seere til at se med.
En overraskelse i den forbindelse er at DR rent faktisk klarer sig hæderligt fredag aften.
Deres “Versus” får pludselig 712.000 til at kigge forbi DR1, hvilket totalt bringer seerne - fredag aften - op på langt over 1,5 millioner.
Så de er altså derude.
De ser bare ikke helt så meget TV2 som de plejer.
Eller rettere.
De ser ud til at fordele kiggeriet over flere dage.
TV2 vandt nemlig også mandag, med “Dicte” der fik flotte 712.000 til at kigge med
Som altid er alle de andre kanaler rene miniput kanaler, i forhold til DR og TV2s totale dominans.
TV3s mest sete endte som “Robinson Ekspiditionen” der løb med 238.000 seeren, mens “Politijagt” på kanal 5, var Discovery gruppens meste sete format i sidste uge, med 121.000 seere.
Den ellers højt profilerede “Harley and the Davidsons Year 1” havde bare 22.000 seere.
Så den har vi lige fundet en promo på.


Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?