Forsiden > Ny teknik > Ikegami kan også “næsten”

Ikegami kan også “næsten”

fredag 11. september 2015, af Tom Dissing

Selv om at Sony ser ud til være bedst til at markedsføre at de “er de første” til at kunne tilbyde et “rigtigt” 3chip 4K kamera er det ikke helt korrekt.
Ikegami var nemlig ude med deres 24MP kamera ( 3CMOS x 8MP ) tilbage i april/maj, hvor de også brugte lejligheden til at vise deres nyeste - 4. generation - 8K kamera frem.
Deres første er fra 2002, hvor NHK rent faktisk producerede i 8K for første gang.
Det er ved at være et stykke tid siden.
Nu er det så blevet tid til IBC2015, hvor Ikegami viser alle deres 4K og 8K kameraer frem, såmænd også får følge af en række nye 2K ( læs HD ) kameraer.
Som vi forstår det er deres gamle Unicam serie stadig i live.
Både i form af nye HD Cams, S35 Cams og endelig som UHD 3-CMOS 2/3-inch 4K kameraer, der - hvis du ligger RGB sammen til et 24MP kamera.
Eneste problem med det nye Unicam UHD 4K ser ud til at være at Ikegami har valgt at gå efter den ultimative kvalitet, hvorfor signalerne der forlader et Unicam UHD 4K er “Uncompressed RGB 4:4:4”, hvilket er så mange GBit/s at vi slet ikke tør tænke på hvordan de flytter signalerne rundt inde i den OB vogn der bor for enden af de triax eller fiber forbindelser de nye Unicams er forbundet med.
Omvendt ligner de nye 4K og - forresten - også deres 8K kameraer helt almindelige broadcast kameraer, der har samme b4 mount som vi alle kender, og som ellers er udstyret med de samme stik og knapper.
Men så stopper festen altså også.
De virker kun med Ikegami BS-98/CCU-980, der er en Hybrid 2K/4K optisk fiber box, der så sørger for at der kommer HD og processed UHD ud af kassen.
Det omtalte S35 kamera, der hedder “Ikegami HDK-97ARRI” fungerer naturligvis også med BS-98/CCU-980 hvilket betyder at det er muligt at producere den næste rock koncert med U2 på et S35mm PL mount Ikegami, eller en serie b4 mount kæder.
Som du har gættet er der dog ikke solgt mange HDK-97ARRIer endnu.
_
Så de er nok ikke helt billige.
Det er Ikegami SHK-810 helt sikkert heller ikke.
Kameraet er Ikegamis 4. generations 8K kamera, der reelt fungerer som et OB/Broadcast kamera.
Dog ikke med 3CMOS men blot med en enkelt, da det ville være lidt for kompliceret at håndtere 3x33MP i et skulderkamera.
Stadig, dette kamera der blot vejer 10 procent af det oprindelige 1. gen 8K kamera fra 2002 har stadig en række innovative detaljer.
Som eksempel er der en 33 million-pixel Super 35 CMOS sensor i huset, der kan opdatere 60-120 i sekundet.
Du har gættet det.
Det er voldsomt meget data.
Konkret 4,000 TV liniers horisontal opløsning.
Der er 8K, 4K og 2K output samtidig ud af dette kamera, der er født med PL mount, så filmoptikkerne bare passer med det samme.
Ikegami skulle efter sigende have medbragt deres egen 8K monitor så det er muligt at se hvad den nyeste generation af 8K kameraer rent faktisk kan .
Der er som vi forstår det ikke rigtigt nogle billeder ude som deres kommende UHD3 kamera har lavet.
Dermed kunne det - måske - alligevel godt tænkes at Sony kom først.
Deres kameraer var nemlig ude og lave MotoGP i sidste uge.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?