Forsiden > News > Ingen rykker som Charlie

Ingen rykker som Charlie

Hele to placeringer denne uge

tirsdag 14. marts 2017, af Tom Dissing

Skulle der fortsat findes TV producenter der tror at de såkaldte “kostume serier” ikke har en chance, er et hurtigt kig på sidste uges mest sete programmer, lidt af et vink med en ældre vognstang.
Gerne en der “råver” som de gjorde på i de venlige spillefilm i 50erne.
Hele tre “kostume serier” har nemlig sejret sig ind på listen over de mest sete programmer i sidste uge, men “Badehotellet” som den absolutte og totale vinder.
Her var der som altid et skvat over 1,5 millioner der kiggede med.
Ugens anden overraskelse er “Mercur” , der nåede at blive sendt både mandag og søndag i sidste uge.
Og da premieren hentede vilde 621.000 seere og episode 2 fik 508.000 til at se med, skubber Charlies nyeste drama altså en del DR og TV2 programmer ud af listen.
Noget der bliver understreget af at TV2 nu har hele 3 programmer på deres egen “top ti” over deres meste sete programmer, der havde under 500.000 seere.
Disse, “Sæt pris på dit hjem”, “Sportscenter” og “Station 2 Politirapporten” havde fra 487.000 og ned til 454.000, hvilket må siges at være i den helt tunge ende, for formater der ellers burde kunne få flere til at kigge med.
DR1 klarede sig ikke meget bedre, da de nu også kan notere sig at 3 ud af deres ti meste sete programmer har lige omkring, eller under 500.000 seere.
Deres formater der delvist bliver skubbet af “kostume serierne” og dels af den nu permanente udvikling, var “Vores Vejr”, “Flashback” og endelig “The Bourne Legacy”.
Disse programmer havde fra 501.000 til 472.000 seere, hvilket igen må siges at være i den tunge ende, når det ellers skulle handle om de mest populære programmer vi alle ser.
I toppen af listen er det som pointeret fortsat “Badehotellet”, der hersker.
Det eneste der kan konkurrere er fortsat “X Factor Afgørelsen” og X Factor, suppleret af “Vores Vejr”, der ydermere også var de eneste formater med mere end 1.000.000 seere.
Som altid er springet ned til det første program, der ikke har en million seere, nærmest overvældende.
“Danmark har talent” der blev sendt på TV2 lørdag, havde således bare 765.000 seere, hvilket er næsten 308.000 færre end “Vores Vejr”, der havde 1.073.000 seere.
Hvilket betyder at Charlies mest sete i sidste uge altså blot havde omkring 150.000 færre seere end “Danmark har talent”.
Der kan i den forbindelse vist ikke herske den mindste smule tvivl om at vi kommer til at se flere “kostume serier” i den nærmeste fremtid, nu hvor seerne har afsagt deres dom.
Charlie der kunne siges at være de ældres kanal, har det til trods det samme antal unge seere under 50 år, som Zulu og News. Nemlig 5-6 procent.
Til sammenligning har DR2, DR3 og DRK 8, 7 og 5 procent af denne gruppe seere.
Kanal5 har 9 procent, mens TV3 har 13 procent af de 15-50 årige.
Da tallet dækker over andelen af “alle de unge der ser TV, dagligt”, har TV2 og DR1 naturligvis flest af de unge seere, med 27 procent og 25 procent, hvor TV2 har flest.
Målt på hele uge, ser det dog ud til at de unge seere kigger forbi.
DR1 og TV2 kunne nemlig notere sig at 61-62 procent af seerne under 50 år, kiggede forbi en af hovedkanalerne i sidste uge.
Dermed er det nu tæt på 40 procent af seerne under 50 år, der ikke så DR1 eller TV2 i sidste uge, i følge Kantar Gallup tal.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?