Forsiden > News > Ked af det med DR

Ked af det med DR

Det handler om et tema

fredag 24. november 2017, af Tom Dissing

DR er på vej med en temadag, der ser ud til at ramme alle deres kanaler.
Derfor kan interesserede den 29. november, være sammen med andre om “sorgen”, der kan være alt fra sorgen over at miste en, til det kedelige faktum at vi alle skal dø på et eller andet tidspunkt.
Som DR skriver det, kan “døden være grusom hård”. Uanset om det er “når en elsket forsvinder” eller andet.
Detaljen er at omkring 200.000 hvert år mister en eller andet, eller “bliver ramt af dødsfald” i det nære miljø.
Noget som det såkaldte Nationale Sorgcenter har fundet frem, som DR har bearbejdet.
Desværre viser det sig at op imod 75 producent af de 200.000 der hvert år bliver ramt af sorg, “skjuler sorgen for ikke at belaste deres omgivelser”.
Og nu hvor de “ikke kan tale om den afdøde”, “savner de anledninger til at mindes”.
Alt sammen noget DR sætter fokus på fordelt på alle deres platforme i en hel dag.
Nikolaj Vitting Hermann, redaktør i DR forklarer:
-Onsdag d. 29. november er vi ”Sammen om sorgen”. Vi vil gerne give danskerne anledning til at få talt sammen om, hvordan vi skal være der for hinanden, når sorgen rammer. Hvis DR kan bidrage til at danskerne kan tale om sorgen fremfor at skjule den, vil vi være meget tilfredse med temadagen, slutter han.
Derfor vil lyttere på P1, denne dag, kunne opleve at “sorgtemaet er gennemgående hele dagen”.
Og som eksempel kunne høre DRs Esben Kjær - der mistede hans 7-årige søn - diskuterer oplevelser og sorg sammen med Rigshospitalets præst Lotte Blicher Mørk og direktøren for Det Nationale Sorgcenter, Preben Engelbrecht.
Formater som “Kejser, Brinkmann” og “Mennesker og tro” samt “Skønlitteratur på P1” forholder sig til dette emne.
DR K kigger på “Kunsten at miste” om om aftenen, hvor selvsamme Esben Kjær er vært, der.
P2 har også planer om at dække emnet.
Det gør de klokken 18.00, hvor P1 som bekendt slukker og “bliver overtaget” af P2.
P2 Koncert, der er et format der spiller koncerter i radioen ( gætter vi på ) sender ( koncerten ?) “En trøst til de levende”, suppleret af Brahms “Ein Deutsches Requiem” og Pärts “Lamentate”.
Vi gætter på at koncertens dirigent, Herbert Blomsted er ked af det, da han i koncertpausen taler om “musikkens kraft i en sorgproces”.
P7 og P8 der også er radiokanaler, “åbner i løbet af dagen op for lytterønsker og lader musikken styrke mindet”.
P6Beat er også med.
Her er det Mikael Simpson, der i “Formiddagen med Simpson”, som vi gætter bliver sendt om Formiddagen, der tager fat i “sorgtemaet med en gæst”.
dr.dk vil på dagen være fuld af “små personlige historier om sorg”, blandt andet fra/af Kira Skov.
Dagen slutter af med at dr.dk/ultra og på DR Ultras app også viser børn at de kan - og må - være meget kede af det.
Konkret i form af “to dokumentarer”, der hedder “Den er til dig, far” og “Døden og jeg”, der i begge tilfælde kigger på det svære i at “være i sorg” og “være et barn”, der måske ikke har alle de ord, som voksne har.
P3 og DR3 er endeligt så unge, at de tager hul på temaet et par dage før.
Om søndagen sender P3 “Tværs”, hvor Pauline har noget sorg med.
Dagen efter ( altså dagen før den 29. november ) er der “Tværs på DR3”, på TV kanalen DR3, i hvad DR kalder for et DR3-program.
Her handler det om “en 23-årige kvinde der for nylig har mistet sin mor”.
Noget tyder på at kvinden er Pauline, der er den samme i både DR3 og på P3, der er i så dyb sorg at hun sover i hendes døde mors lejlighed.
Problemet er bare at udlejeren har opsagt lejemålet.
Det fremgår ikke om DR hægter sig på en “national sorg dag”, eller blot er ved at “etablere en”, sådan lidt i stil med cancer ugen på TV2.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?