Forsiden > Mediepolitik > Kulturminister frisk på at droppe DR licens

Kulturminister frisk på at droppe DR licens

tirsdag 11. august 2015, af Tom Dissing

Her for et par uger siden var det fremme at BBC endnu engang skal til at spare og måske endda bliver nødt til at begrænse sig selv lidt mere, da kommercielle kræfter er ærgelig over at der findes offentlige konkurrenter der kan alt det som de ikke selv kan.
Noget de dog mener hænger direkte sammen med at befolkningen er “tvunget” til at betale for netop BBC.
Nu er vores lokale Kulturminister så på banen med - i første omgang - et debatoplæg i “hans avis”, Jyllands-Posten, hvor han ønsker at “diskutere” fremtiden for DR.
Han har i den forbindelse bemærket at avisen tidligere har bragt tal fra en analyse der viser at 62,8 procent ville “vælge en del af DRs kanaler fra, hvis de havde mulighed for at spare på licensen”.
Og selv om at han også har bemærket at generaldirektør, Maria Rørbye Rønn i den forbindelse “kunne sætte spørgsmålstegn ved formuleringen af spørgsmålener” vurdere han fortsat at politikere ”er nødt til at forholde sig til” befolkningens holdning til DR.
Som han pointerer er årsagen til at DR overhovedet modtager licens jo netop fordi politikerne ønsker at DR er “uafhængig af politiske og økonomiske interesser”, og derfor kan producere radio og TV uden at bliver styret af - for eksempel - politikere.
Detaljen er blot at tiden har forandret sig og at “ikke alle” længere bruger DR som de gjorde det før.
Som liberal ønsker ministeren i følge hans indlæg i Jyllands-Posten “størst mulig valgfrihed”.
Og nu hvor licenssystemet har været oppe og vende så mange gange, sidst i foråret 2014 som en del af en medieaftale for 2015-2018, er der altså ikke meget at gøre før efter denne aftales udløb.
Igen.
Ministeren er liberal, og ønsker “størst mulig valgfrihed for borgerne”.
Og nu hvor “mange” er “utilfredse” med at betale licens til DR glæder ministeren sig til at tage en “fornyet diskussion i medieaftalekredsen om finansieringen af DR”.
Han har dog ingen “forventning om, at der kan ske ændringer på kort sigt”, netop fordi medieaftalen er bred og først udløber med udgangen af 2018.
Ministeren er dog frisk på “en overgang til abonnementsbetaling eller anden form for en mere individualiseret betaling”, som han mener skal “analyseres og drøftes grundigt”.
Som på en række andre områder ser det dermed ud til at landets Kulturminister også er bundet på hænder og fødder i forhold til public service og medielicens.
Der er i den forbindelse nedsat et public service-udvalg der kigger på fremtiden og netop public service og medielicens.
Der skulle komme en form for udtalelse januar 2017.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?