Forsiden > Mediepolitik > Populær minister på vej mod Bornholm

Populær minister på vej mod Bornholm

onsdag 15. juni 2016, af Tom Dissing

Den nyeste opgørelse over landets ministre og deres popularitet, ser ud til at være faldet ud til fordel for kulturministeren, der såmænd er den populæreste.
Så nu hvor han er taget til Bornholm, for at diskutere fremtiden for “public service” og/eller “en cykelkultur med LGTB-bevægelsen i Danmarkskanonen” suppleret af diskussion af “hvordan styrker vi den fælles nordiske kultur”, er der vist ikke meget andet at gøre end at holde øje med hvad ministeren der er oppe i 70erne nu finder på.
Sikkert er det dog at det såmænd er selveste Kulturministeriet der er tilstede på folkemødet, sammen med manden som ministeriet kalder for “Folkemødets fader”.
Man må formode at dette hænger sammen med at det såmænd var Bertel Haarder der så af der blev afholdt disse folkemøder i Sverige, hvorfor han adapterede ideen, så vi også her i landet kunne afholde sådanne folkemøder, der jo passer fint ind i traditionen med “højskoler”, der også ligger ministerens hjerte nært.
Dette års folkemøde, i Allinge på Bornholm, hvor ministeren såmænd når at være vært på hele tre arrangementer, glæder ministeren og hans personale til at hilse på alle der møder op.
Og nu hvor vi har været inde på at ministeren gerne så at der blev opfundet et andet ord end “public service”, til at beskrive public service, kan vi allerede nu løfte sløret for at ministeren vil løfte sløret for en nyt ord her på fredag.
Han har også inviteret Dansk Journalistforbund til at være vært på en anden debat.
Denne gang handler det om “public service og DR”.
Her skal “deltagerne prioritere, hvilke emner og programmer der skal fylde mest i fremtidens DR og public service”.
Og nu hvor ministeren er i det hyggelige hjørne, “bygger han sit eget DR”, hvilket må formodes at blive lige dele politik og ideologi.
Endelig er det jo - naturligvis - en konkurrence for eliten - at finde på et nyt navn for public service, der uanset dette fortsat vil hedde public service i resten af verden, uanset hvor mange private broadcastere der kommer på markedet.
I bedste stil har ministeren endeligt inviteret Abdel Aziz Mahmoud til at være quizmaster, “…når Bertel Haarder sammen med Mogens Jensen, Marianne Jelved, Pernille Drost, Rushy Rashid og Olav Hesseldahl dyster i ministerens Danmarkskanon…”.
Det kan vist ikke blive andet end særdeles folkeligt når manden der nærmest i sig selv er en tradition taler og diskuterer traditioner.
Folk der også kigger forbi lrdag, eller som tjekker et af de medier ud, der dækker Folkemøde 2016, kan se frem til “Grønlandsk kaffemik” med Pernille Rosendahl og en samtalesalon om rigsfællesskabets kultur, lørdag.
Her er Martin Breum ordstyrer, mens Pernille Rosendahl synger ind imellem kaffemikken.
Som enkelte kunne tænkes at have gættet handler det ikke kun om Grønland. Det handler også om hvad Færøerne og Danmark har til fælles.
Folk der ikke har stemt på en ny afart af Public Service kan med fordel tjekke ministerens facebook-profil ud. Det er nemlig der afstemningen om det nye ord har fundet sted.
Så bliver det vist ikke mere folkeligt.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?