Forsiden > Ny teknik > Logic Pro X updateret

Logic Pro X updateret

torsdag 22. januar 2015, af Tom Dissing

Det efterhånden ældre Logic Pro X, der end ikke har fået den mindste smule opdatering her de sidste 18 måneder ( eller deromkring ) fik i nat en heftig opdatering, der blandt andet byder på et par nye “Drummers”, der skal forstås bogstaveligt.
Softwaren tilbyder nemlig forskellige “stilarter”, der nu - næsten automatisk - kan spille den type musik du ønsker, bare du lige klikker på at par tangernter først.
Som vi forstår det, handler det som altid mest om lyd i Logic Pro X.
Og sådan er det også denne gang.
Der kommer som forventet en række nye “instrumenter”, der gør det endnu mere simpelt at programmere “Electronic”, “Hip Hop” eller andet rytmisk musik.
Versionen der hedder 10.1, hvilket kunne tænkes at hænge sammen med at Apple maskinernes styresystem også er nået dertil, lover ud over de omtalte lydbanke til forskellige produktionsformer også andre lyde og “præprogrammerede” features.
Der er konkret 10 nye “drummer profiles”, der hver især indeholder 8 preset patterns, hvilket i princippet giver 80 nye “trommesæt”, der kan lidt mere end de forgående.
Er den enkelte mere til “synther” ( synthesizere ), er der +200 patches og 10 nye Mellotron instruments, der giver den der nostalgiske “langsomlyd”, som vi har fundet et eksempel på nederst.
Det såkaldte Compressor plug-in er nu Retina-ready, hvilket - gætter vi på - betyder at det er mulgt at bestemme størrelsen på ellers umuligt store interfaces, der er blandt de indbyggede problemer i Logic X.
De fleste brugere, har i den forbindelse gang i mindst en ekstra skærm.
Logic Remote toolset, der kan afvikles på en iPad, har nu også fået en opdatering.
Hvor voldsom denne er, kan dem der allerede har investeret i Logic X finde ud af i appstore.
Har du ikke investeret koster programmet 200 dollars for tiden, hvilket åbenbart svarer til 1549 kroner.
Faste brugere af Logic skulle efter sigende kunne se frem til en helt ny “Piano Roll Editor”, der - måske - ender med at betyde at det nu endeligt bliver muligt at redigere “hurtigt” i noder du har banket ind i en fart.
I det hele taget ser det ud til at netop Piano Roll Editor har fået en masse opmærksomhed denne gang.
Om det så ender med at fungere eller ej, finder du ud af ved at investere eller opdatere.
Et par af de allerede eksisterende “synther”, Retro Synth kan nu håndtere og skabe wavetables fra importeret lyd.
Der er slutteligt en masse opdateringen af enkelt områder som:
Automation der nu kan være en del af en region
Relative og Trim Automation modes er udviklet
Kæmpemix ( mange spor ) kan nu styres via “console-style” VCA faders.
Det er nu muligt at styre Mics og andet remote, uden at skulle forbi Logic mixeren.
Der er nu Realtime rendering af fades
Læs videre her, hvor det burde være muligt at komme videre til den danske butik, hvis det er relevant.
Her noget der sikkert har krævet lidt Mellotron - Vallis Alps - Young.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?