Forsiden > Mediepolitik > Medievanerne er grundliggende forandrede

Medievanerne er grundliggende forandrede

At tro andet er forhistorisk og en misforståelse

tirsdag 8. november 2016, af Tom Dissing

Nu hvor der bliver diskuteret Public Service, ser det ud til at det endeligt er blevet tid til et par kedelige sandheder.
Sandheder, der er ildehørt, men som ikke desto mindre er sande.
Som eksempel har den netop offentliggjorte Public Service Udvalgs analyse løftet sløret for et centralt problem
Mere end 50 procent af annoncekronerne har forladt det danske Internet, på de sidste par år.
De bor nu på Facebook og YouTube, og det er såmænd også der hvor de unge under 60 år skal findes.
Analysen, der er den meget lange tillægs rapport, som Public Service udvalget har fået Oxfort universitet til at samle, har en række meget kedelige konklusioner.
Folk under 60 år bruger ikke længere flow TV, eller Flow radio. ( de bruger det stadig mindre, red. )
Heldigvis er der så mange seere og lyttere over 60 år, at det næsten ikke har påvirket seer eller lyttertallene.
Til gengæld har det påvirket indholdet, hvilket alle under 60 år nu bemærker så udtalt at de er ophørt med at bruge +60 år medierne.
Programfladerne er jo blevet tilpasset de 60 årige, der fortsat finder boligindretning, antik og huskøbs -programmer rigtigt spændende.
B evares det er også potentielt relevant for dem under 60 år.
De skal bare lige binge 3-4 sæsoner af en serie på Netflix, før de ligger børnene i seng, før de måske tænder for flow TV.
Et valg de ikke tager, da de jo ved at indholdet er målrettet deres forældre.
Som Public Service Udvalget skriver det i deres The Reuters Institute for Study of Journalism (RISJ) University of Oxford rapport, der er en slag akkumulerings rapport:
-…Groft sagt er det klart, at en 60-årig dansker, der ser og hører lidt fra DR og TV2 hver aften, læser det lokale dagblad om morgenen og indimellem måske en af de landsdækkende aviser, får meget, alsidig og vigtig information. Det er imidlertid også klart, at færre og færre, specielt under 60, har sådanne medievaner. Både aviser og public service-medier har vundet et betydeligt publikum online, men deres traditionelle udbud er eroderet hastigt, først papiraviser og nu i stigende grad fjernsyn (DR Medieforskning 2016, Nielsen and Sambrook 2016). Folk har adgang til meget information, særligt online, men de fleste bruger nyhedsmedierne mere selektivt og sporadisk end tidligere. Vi er på vej fra et mediebillede, hvor de mange fik en del nyheder, mod et mediebillede, hvor de få opsøger et væld af nyheder og de fleste relativt få nyheder…”.
Bevares, der er fortsat ikke sat helt præcises tal på.
Men det kræver vist ikke mange kig på programfladerne, på TV, før målgruppen er oplagt.
Og at den er altså de omkring 60 årige, gerne ældre.
I den forbindelse er der flere - Danske Medier - der har vurderet at DR og Public Service tager brødet ud af munden på aviserne.
Her viser analysen at den typiske mediebruger nu bare bruger 6 minutter dagligt på alle landets aviser i følge gemius Audience.
Til sammenligning bruger de samme forbrugere cirka 3,5 minutter på public service-mediers hjemmesiderne, hvilket inkluderer TV2 og regionerne.
DR og TV2 kunne dermed beskyldes for at tage de 3,5 minutter fra aviserne.
Omvendt bruger de samme mediebrugere nu 46 minutter om dagen på sociale netværk.
Det er med andre ord ikke DR og TV2 der er problemet, der forøvrigt i følge et utal af analyser får befolkningen til at lede efter mere indsigt/analyser i aviserne.
Dermed kunne det se ud til at det er aviserne der ikke kan finde ud af at konkurrere med Facebook.
Den netop frigivede “rapport”, der forøvrigt er et “sammenrend af rapporter” fra sammenlignlige lande, er med andre ord netop den guldgrube af information medierne ser ud til at have overset.
Bevares.
Den er også både tyk og tager lidt tid at læse, og på det svære udenlandske sprog engelsk.
Til gengæld tager den fat der hvor det gør ondt.
Pointen er nemlig at dem der ser TV, nu primært er over 60 år, og at det løbende bliver værre, suppleret med at aviserne reelt ikke behøves skælde DR og TV2 ud.
De kan nøjes med at kigge på sig selv.
Forbrugerne vil hellere FaceBook og YouTube, end aviser og nu snart også TV.
Og det er grundliggende mediernes eget problem/egen skyld.
Kigges der på markedet, står det endnu værre til.
Sociale tjenester har over ganske få år ( siden 2013 ) “stjålet” omkring 50 procent af den totale ( internet) reklameomsætning fra aviserne.
En omsætning de jo ikke får tilbage ved at “klippe vingerne af DR”.
Formodentligt nærmest tværtimod.
Er der ingen DR, er forbrugerne nemlig endnu tilbøjelig til at læse aviser, viser andre rapporter.
Estimatet i forhold til TV går det heller ikke godt.
SVoD omsætter nu - omtrentligt - 100-150 millioner kroner om måneden. Og da det også er de “unge under 60 år”, der shopper her, kunne en del tyde på at det ikke er “alle Olsen Bande filmene”, eller hele “Matador” der får de unge seere tilbage.
Det er med andre ord ikke kun aviserne der er presset.
Broadcast har - stort set - det samme problem.
Og tydeligvis absolut ingen løsning i udsigt.
Samtidig har mindst en analyse vist at medieforbrugerne nu - i 5 ud af 6 sammenlignelige europæiske lande - tror mediebrugerne nu mere på Sociale medier end på aviserne. (Sehl et al. 2016).
Det mest kedelige ved rapporten findes 2/3 dele henne.
Her har PwC, for BBC, analyseret hvad det ville koste det private produktionsmiljø, hvis BBC skulle spare ( have en lavere licens )
Og tallene er rigtigt kedelige.
Den korte version er at de stille to scenarier op, hvor BBC i det ene havde 15 procent mindre i licens, eller 25 procent mindre i licens.
I begge tilfælde tyder PwCs tal på at BBC ville overleve besparelserne, som de blot ville tørre af + 10-20 procent på det private produktionsmijlø.
Omskrevet til danske forhold.
Fik DR en millard mindre i licens, ville de formodentligt købe for en milliard mindre i det private produktionsmijlø. ( DR indkøber i dag for cirka 500 millioner om året i produktionsmijløet, red. )

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?