Forsiden > News > Mere retro TV

Mere retro TV

DR K hylder dansktoppen

torsdag 12. januar 2017, af Tom Dissing

Ting går som bekendt i ring.
Sådan er der også med trends.
Her på det sidste ser det ud til at specielt dansktoppen er blevet vigtig for en række broadcastere.
Man kunne være bange for at det hænger sammen med at seerne bliver ældre.
Det skulle dog ikke være tilfældet, da det meste af medieforskningen viser at de unge stadig ser rigtigt meget TV.
Bare ikke helt så meget som før.
Det kan naturligvis være at det er dem DR K har i tankerne når de kigger tilbage på de sidste 60 års populærmusik, hvor fortidens popstjerner som Ulla Pia, Gustav Winckler, Otto Brandenburg og Flemming Jørgensen var de største.
Konkret er der tale om en slags serie, der over fire programmer “tegner nærgående portrætter” af datidens stjerner, suppleret med “gensyn med legendariske dansktop-programmer og shows samt spillefilm og schlagerkomedier”, der nu må være så gamle at selv vores bedste forældre må have glemt dem.
Uanset dette, er det meste af næste uge afsat til netop dansktoppen, hvilket man kunne gætte på hænger sammen med at det er en speciel uge for netop denne type musik.
Uanfægtet at Hansi Hinterseer først er i Boxen sidst i marts.
“Dansktoppens Stjerner”, får det til trods premiere den 16. januar og sendes hver dag frem til og med den 19.
Det første program i serien er dedikeret til Ulla Pia og hendes historie.
Hun var noget så sært som en“ ung pige fra arbejderklassen”, der blev “Danmarks dansktopdronning i 70’erne”.
Hun begyndte dog at tage nervepiller og få angstanfald.
Serien har fundet Ulla Pia, der selv fortæller hendes historie sammen med datteren Karina.
Seriens næste program handler om Gustav Winckler, der rent faktisk nåede at sælge “millioner af plader”, nåede aldrig at blive anerkendt, hvilket åbenbart gik ham på.
En anden kendt musiker fra denne dansktop er Otto Brandenburg, der startede som “rock-star i Danmark i 1960’erne”, i følge pressematerialet.
Han var i følge programomtalen en “gadedreng fra Nørrebro, der først blev først pigernes yndling, og senere blev hele Danmarks”.
Senere er det tid til Flemming Bamse Jørgensen, der med ”Bamses Venner” blev nærmest verdenskendt i Danmark med “Wimmersvej”.
”Bamses Venner” vra populære i 70erne, for snart 50 år siden.
DR K, har vitterligt afsat hele næste uge til danskpop.
Derfor vil der også være genudsendelser af “sidste års populære serie”, der - hvis du ikke vidste det - hedder “Dansktoppen: Hadet og elsket”. Her kigger Keld Heick, Birthe Kjær, Johnny Reimar, Lis og Per og Johnny Hansen forbi.
DR K giver også plads til “Dansktop på 1’eren”, der er et format der havde Jørgen de Mylius som vært og Jørn Hjorting som medvært, suppleret af portrætudsendelser af John Mogensen, Peter Belli, Bent Fabricius- Bjerre, Gitte Hænning, James Rasmussen og endelig Ib Glindemann.
Folk der ikke kan få nok har også muligheden for at se “Prinsesse for en dag”, der er en musicalkomedie, med Gitte Hænning, suppleret af komedien “Livet er en Schlager”, der tager seerne med til det svenske Melodi Grand Prix.
Der er også et program der viser hvad der er sket de sidste 25 år på Pejsegården i Brædstrup.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?