Forsiden > Ny teknik > Når Sony siger IP

Når Sony siger IP

mandag 20. juni 2016, af Tom Dissing

I en tid, hvor de fleste stadig taler om SDI, nu i op til 12G, og lige om snart i de 24G, der rent faktisk er planlagt i en kommende EBU standart, har Sony besluttet sig for at tage hul på fremtiden.
Noget alt fra broadcastere til selv små PostHuse bør tage endog særdeles seriøs.
Sony er nemlig overordentligt målrettede, og vurderer at “mange” snart vil overgå til IP distribution og transmission i mere end blot klassisk forstand, når det går op for dem, hvad IP overhovedet er for noget.
Til formålet har Sony netop etableret The IP Live Production Studio i DMPCE, der er kort for the Digital Motion Picture Centre Europe inde på Pinewood Studios lukkede område.
Deres DMPCE er stedet hvor det er muligt at tage kurser i alt fra et F65, til nu i The IP Live Production Studio, i hvad pokker IP overhovedet er for noget.
Til det formnål har de etableret et endog særdeles udtalt samarbejde med Juniper Networks, der på Sonys “Knowledge Portal”, her, til byder en bunke kurser, og endnu mere materiale det er ret smart at læse før du tager på kursus i IP teknologi.
Selve IP teknologien er jo egentligt både kendt og ekstremt simpel.
Altså lige indtil det begynder at inkludere live TV, distribution eller som Sony er inde på , transmission over IP.
Blandt årsagerne til at broadcasterne indtil videre ikke har kastet sig over IP TV.
Undtagelsen herhjemme er fortsat TV2, der producerer en del TV som såkaldt remote produktion.
Og her bliver der løftet en flig indtil hvad IP TV også er.
TV2 har - for eksempel - på deres sports produktioner, en stærkt begrænset hold og lidt teknik i form af kameraer og en masse lys ude på 2-3 location.
Hjemme i varmen sidder produktionen, og klipper “live” mellem de kameraer der er på stadion 1, 2 og 3.
Enten som 3 forskellige produktioner til tre kanaler, eller som tre forskellige produktioner til den samme kanal, der nu klares uden 3 OB vogne, mandskab og en masse kørte kilometre.
Speakerne, producerne og grafikerne og måske endda EVS folket sidder nu i stedet hjemme i “produktionen” og kan derfor gå - eller bare blive siddende - fra stadion 1 til stadion 2, der gå i luften, når den første produktion er færdig.
Ude i den store verden, handler IP TV også om at det nu er muligt at gemme alt støjende hardware i kældre uden for byen, og så ellers lade den stå der og larme, fylde og i det hele taget procesere hele husets netværk, der jo ikke behøves at befinde sig på den fine adresse inde i midtbyen.
Den enkelte bruger oplever jo kun en minimal forsinkelse uanset om netværkets egentlige hestekræfter befinder sig på adressen, eller i en kælder i en fjern forstad.
Som eksempel prodcuerer CNN også remote på den måde.
Andre, der har opdaget begreber som Skyen og IP produktion, producerer nu “kun over netværket”, uanset om de befinder sig i samme studie som de “producerer”, eller på den anden side af jorden.
PostHuse, kan på samme måde flytte deres “netværk” ud af huset, og på den måde slippe for de ekstremt støjende og heftigt varmeudviklende maskiner, der som Sony kunne forklare det, da mir.dk kiggede forbi The IP Live Production Studio i fredags, virkeligt kræver en masse CPU.
De var ikke præcise, men de maskiner der - så pressen kunne se dem - stod i The IP Live Production Studio, larmede i hvertfald som bare pokker.
Omvendt, trak de allerede på billeder fra en server i Japan, der var forsinket et par frames, selv om at der er tusindvis kilometer mellem London og Japan.
Og det er netop den pointe Sony har.
Den nu snart fortidige ide med at der er ledninger - og det endda i form af SDI - mellem enhederne er simpelthen ikke længere realistisk.
Sony kunne ydermere fortælle at de nu allerede producerer eller arbejder sammen med producenter af såkaldt “management” hardware, der sørger for at IP signalerne er “synkroniserede”, så der ingen forskel er på at overfør fra en maskine der står 2 meter væk, eller en anden, der står 20000 kilometer væk.
Hvordan det kan lade sig gøre, er alt sammen noget du kan finde ud af ved at tage forbi The IP Live Production Studio, og der tage et af de der IP TV kurser, der er et fire dages kursus til 2500 Euro.
Dermed kan der vist ingen tvivl herske om at Sony virkeligt tager en fremtid med IP TV seriøst.
Sony havde i forbindelse med den officielle åbning af The IP Live Production Studio, inviteret EBU til at tale om deres vision for fremtiden.
Og selv om at det ikke kan overraske, er EBU, og - forresten - 50 andre organisationer og endnu flere hard og soft -ware producenter klar over at fremtiden er IP og ikke - stadig mere umuligt bundlede - SDI “maskiner”.
EBU har som tidligere pointeret allerede barslet med 24G, hvilket skulle komme i 2017.
Til gengæld stopper festen så også der.
Konflikten er ikke så meget at de eksisterende netværk ikke kan udvikles med den eksisterende SDI hardware.
Problemet er at det reelt ikke længere er smart at blive på fortidige standarder, når det nu er muligt at investere i “billige og dumme IP kasser”, der blot skal styres af “kloge IP kasser”.
For eksempel fra Sony.
Sony og deres nuværende samarbejdspartnere, har nemlig allerede udviklet og produceret en masse hardware, der rent faktisk kan gøre livet lettere.
Selv for bitte små huse, der - for eksempel - kunne være den lille producent, der vælger at gemme alt data i skyen.
Fordelene er mange.
Herunder at alt pludselig er kopieret - i det sekund det uploades - og så kan det tilgås i 20 forskellige opløsninger der hele tiden holde øje med den indbyggede MetaData,så du kan redigere på din iPad, og skyde ud i HDR 4K DCI, fra toget.
Som eksempel.
Og nu hvor der findes billedmiks software der fungerer på samme iPad, burde det være muligt for en billedmikser at producere en fodboldkamp i den anden ende af verden, bare IP delen er på plads.
Igen en del af Sonys budskab.
Sony er dog først og fremmest ude med et centralt budskab, nemlig at broadcastere, PostHuse og stort set alle andre vil kunne få endog store fordele af at overgå fra - for eksempel - SDI til IP, skyen og - i det hele taget - fremtiden, der altså kommer til at være baseret på billigt ( og dumt ) netværks udstyr, der styres af - for eksempel - klogt hardware fra Sony ( eller andre ).
Sonys bud på fremtiden er blandt andet deres Networked Media Interface, der problemfrit kan håndtere HD, 4K video og proxyer, der kan fjernstyres fra de flotte faciliteter inde i byen. Uansfægtet at dataen rent faktisk befinder sig i en kælder i en fjern forstad.
Sony er i den forbindelse ikke den eneste visionære hard og soft -ware producent.
De har allerede etableret et netværk med over 50 medlemmer, der alle har fokus på at få startet op på overgangen til IP hvilket - kort og godt - er smart for alle.
Selv hjemme i stuen er der fordele.
Fordele vi allerede nyder godt af.
Hver gang du er på Internet, sker det jo via IP.
Så hvorfor ikke gå hele vejen og få integreret the Live Alliance i din fremtid.
Eventuelt som medlem.
Norbert Paquet, der er Strategic Marketing Manager hos Sony Professional Europe siger:
Lige siden vi introducerede vores første IP-aktiverede løsninger tilbage i 2012, har vi arbejdet med partnere og kunder for at gøre IP til en operativ realitet i live produktionsmiljøet. Vores indfaldsvinkel er testet og dokumenteret i felten, hvor den fungerer som backbone ved live produktions-workflows for kunder som TV Globo og CNN Adria, starter han og fortsætter.
-Til dato har standarder og alliancer kun fokuseret på udfordringerne ved IP Live-produktion. IP Live Studio er derfor en mulighed for vore kunder til at teste og operere med et komplet IP-workflow og opleve den spændende indbyrdes kompatibilitet, der tilbydes, slutter han og bliver suppleret af Ann-Marie Hiscox, der er European Head of Training hos Sony Professional Europe.
Hun siger:
-IP Live Studio vil fungere på linje med Sony’s etablerede filmvidenskabs- og broadcast-workflow i DMPCE, som allerede har budt flere end 3.300 kunder velkommen siden lanceringen i 2013. DMPCE har en stærk tradition for træning, og IP Studio understøtter herudover Sony’s mission om at uddanne og inspirere AV-fagfolk ved at lade dem føle kræfterne i de seneste teknologier. Vi ser virkelig frem til at byde alle velkommen til det nye IP Live Studio, slutter hun.
Blandt de mere prominte venner i samarbejdet som Sony har etableret er:
Avid
Cisco
Evertz
EVS
Imagine Communications
Juniper
Tektronix
TSL
Vil du høre mere om Sonys nye ideer, kan du starte med at tale med Frank Snerle.
Fang ham på telefon 4030 8518 eller på mail.
Vi vil de kommende uger gå ind i de mere tekniske aspekter af IP TV produktion, der - blot så det er på plads - er nede på væsentligt mindre en en frames forsinkelse, selv når der distribueres over store afstande.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?