Forsiden > News > Netflix kunder bruger mobilen derhjemme

Netflix kunder bruger mobilen derhjemme

torsdag 25. februar 2016, af Tom Dissing

Sidste weekends kig ind i fremtiden i Barcelona, druknede - ikke overraskende - i et par store nyheder fra blandt andet Samsung.
Midt i det hele løftede Netflix dog sløret for en enkelt nyhed, der reelt er så overraskende at den burde have trukket overskrfter kloden rundt.
Den korte version er at halvdelen af alle Netflix brugere nu ser “TV” på deres mobil, derhjemme.
Dermed er seernes vaner nu for alvor ændret så radikalt at vi her i landet må formodes at have op imod en halv million seere, der nu også ser TV på deres mobil.
Måske endda ligeså meget som de ser TV.
Netflix er som altid ikke helt præcise i deres udsagn.
De brugte dog tid i Barcelona på at pointere at de nu kan måle at halvdelen af deres kunder bruger mobilen til at se Netflix på.
Bevares.
Det er stadig “kun” 10 procent af det samlede antal streams Netflix sender ud, der er til mobiltelefoner.
Igen.
Målt i forhold til alle deres brugere, er det stadig overraskende mange der nu bruger deres mobil til at se drama eller TV serier på, i stedet for deres TV, eller deres computer.
Netflixs Scott Meyer, VP of the companys device partner ecosystem, sagde blandt andet:
-Were just starting to learn about this, startede han og fortsatte.
-Behavior on mobile is different, sluttede han om det “overraskende” store forbrug af Netflix på mobil derhjemme.
Igen. 90 procent af det totale forbrug er fortsat på TV og computer, så mobilen er altså ikke ved at overtage.
Den er bare begyndt at fylde en del.
Indtil videre når Netflix kunderne er på vej i seng.
Kunder der ser drama eller TV serier på deres mobil, kigger først med “en time efter peak viewing”, hvilket må formodes at være en time eller tre efter “almindelig” Prime Time.
Vurderingen er derfor at kunderne kigger forbi Netflix når de er gået i seng, eller efter at TVet er blevet endeligt slukket.
Men at det altså stadig “derhjemme” at kunderne “ser TV” på en 4-5 tommers skærm, der jo på ingen måde er beregnet til serierne eller drama produktionerne.
Google der også var tilstede kunne fortælle at de vurderer at deres brugere ofte bruger over 40 sammenhængende minutter når de ser YouTube på mobilen.
Som David Benson, director of brand strategy for Googles YouTube in the EMEA region sagde det:
-This mobile usage is just a colossal explosion.
Alex Wellen, chief product officer for CNN, erkendte i den forbindelse at CNN har en strategi på området, men at den åbenbart ikke er helt på plads endnu:
-We have to be native in those environments.
The Mobile World Congress trade show, understregede dermed hvad en række TelCoer har været klar over længe.
Nemlig at forbrugerne vil være trådløse/mobile, og at de er ligeglade med hvor de får deres daglige serie/drama fiks.
Og at 4 tommer er næsten ligeså godt som de 65 tommer inde i stuen.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?