Forsiden > News > News strømliner fladen

News strømliner fladen

fredag 24. juni 2016, af Tom Dissing

Faste seere af News kan engang i august se frem til en række nye magasinprogrammer, der “giver den politiske samtale i Danmark nye toner”, som chefredaktør, Mette Østergaard formulerer det.
Hvorfor der engang efter sommerferien kommer et sådan. Altså et “nyskabende, politisk magasin”, som TV2 formulerer det.
Mette Østergaard, forklarer:
-Den politiske samtale er blevet forudsigelig, gennemsyret af oneliners og med for lidt plads til substans og visioner. Det har ført til lede over for både politikere og medier, og derfor er det vores opgave at give den vigtige politiske samtale nyt liv, forklarer hun og løfter sløret for at Søren Lippert vil blive vært for et nyt program engang i august.
Her er det planen at værten taler med magthavere i og uden for politik i stedet for kun om dem, forklarer TV2 videre.
-Ambitionen er at tilsætte en ny tone i den politiske debat, hvor den oplyste, interessante samtale skal bringe seerne tættere på politikerne og deres visioner – og ikke mindst gøre seerne klogere på den aktuelle, politiske substans. Håbet er, at interviewet kan ske i en åben, personlig tone.
Noget faste seere kan opleve fra engang i august, to gange om ugen.
Den udvikling betyder at et par kendte formater nu nu må lade livet.
“Kulturen på News”, “Udenfor Borgen” og “Ellemann|Lykketoft” er derfor på vej ind på hylden over formater, der ikke længere eksisterer.
Altså fra engang i august.
Mette Østergaard forklarer videre:
-Det amerikanske præsidentvalg bliver sandsynligvis den største udenrigspolitiske begivenhed i efteråret, og derfor satser vi også stort her. Både i den løbende dækning af præsidentvalget, men også med et særligt magasin, der bringer News-seerne helt tæt på Clinton og Trumps kamp om Det Hvide Hus, slutter hun og bliver suppleret af nyhedsdirektør, Mikkel Hertz.
Han siger:
-Gennem næsten ti år har News været kendt for at udvikle nye rammer for journalistikken og give moderne og relevante formater til vores seere. Det skal vi blive ved med. Derfor har vi gået vores indhold igennem og besluttet at sige farvel til flere gamle formater for at kunne skabe luft til nye satsninger. Vi har det seneste år brugt mange kræfter på at udvikle vores fysiske rammer i et nyt studie, og det er naturligt, at vi nu kigger nærmere på vores indhold og udvikler nyt, slutter han.
Derfor er “Ellemann|Lykketoft” ikke længere fra engang i august, ganske som “Kulturen på News” også afgår ved døden.
Mette Østergaard, siger:
-Vi har været stolte af vores position på kulturstoffet og har derfor haft en markant satsning på området i en årrække. Vi synes dog ikke, at stoffet har fået den gennemslagskraft, vi kunne ønske os, og derfor omprioriterer vi nu kræfterne til nye satsninger. Det er vigtigt at understrege, at vi gennem årene har udviklet et godt øje til kulturnyheder, så disse vil stadig have fokus i vores løbende nyhedsflade, starter hun og fortsætter.
-News vil dog fortsat vil være til stede ved store kulturbegivenheder i Danmark - herunder næste uges Roskilde Festival - og i udlandet.
Hun siger:
-News’ primære position er og bliver nyhedsdækningen. Her ser vi et behov for flere nyskabelser, som vi lancerer i løbet af efteråret op mod vores ti års fødselsdag i december, slutter hun.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?