Forsiden > Ny teknik > Nikon ude med ny 300mm

Nikon ude med ny 300mm

tirsdag 6. januar 2015, af Tom Dissing

Når du får fingrene i den nye AF-S NIKKOR 300mm f/4E PF ED VR, er der nok ikke andet at gøre end at vide at det er en superskarp tele, der måske ikke er den hurtigste i verden.
Omvendt så er det jo netop fra f4.0 og ned, det begynder at blive uskarpt eller rigtigt dyrt.
Hvad der så er tilfældet med Nikon kan du finde ud af fra den 29. januar, hvor glasset skulle lande på hylderne.
Nyheden, som Nikon selv kalder for et “højtydende prime-objektiv”, er det første F-fatning glas med et såkaldt Phase Fresnel-element, der har resulteret i en særdeles “kompakt konstruktion”.
Zurab Kiknadze, Product Manager, Lenses, Accessories & Software, Nikon Europe siger:
-Hos Nikon udvikler vi løbende vores objektiver for at sikre, at hver eneste ny model er endnu bedre end forgængeren, starter han og fortsætter.
-Fra tid til anden er vi i stand til at lancere en ny generation, som virkelig flytter grænserne for, hvad et objektiv kan anvendes til, og det er det nye objektiv på 300 mm et glimrende eksempel på. I og med at det nye objektiv er både mindre og lettere end forgængeren, kan det uden problemer medbringes til opgaver af enhver art - også de uventede. Med dette fleksible Nikkor-objektiv får fotografer, der gerne vil tage billeder med en brændvidde på 300 mm, således endnu større frihed end nogensinde før, slutter han.
Glasset er udstyret med tre fokusindstillinger.
Den mest interessante “sport” giver - med hjælp fra Nikons “vibrationsreduktion” (VR) “op til 4,5 blændetrin længere” fokus, som de skriver det.
Og da Phase Fresnel-elementet, kompenserer gevaldigt for kromatisk aberration, burde dette glas virkeligt give nogle gode billeder.
Bedst af alt vejer nyheden bare 755 gram, hvilket er under halvdelen af andre 300mm glas og væsentligt mindre end 300 optikker, der er skarpe hog hurtigere, for eksempel F2.8.
Prisen, er desværre ikke helt så venlig, da den ender på 16.695 kroner med moms.
Omvendt er det jo heller ikke alle der kan bruge en 300mm.
Nikon har også sluppet et D5500 kamera med en stor vippebar skærm og en kompakt zoom, 55–200mm f/4–5.6G ED VR II.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?