Forsiden > Ny teknik > Nu hedder det så KineRAW MINI

Nu hedder det så KineRAW MINI

mandag 9. september 2013, af Tom Dissing

Kineserne kommer.
Det kan der vist ingen tvivl herske om.
Sidste år viste de som eksempel deres "første 2K/4K kamera" frem på NAB.
Dette år, på IBC2013 viser de så en mindre og mindst ligeså velfungerende lillebror frem, der ser ud til at kunne lidt mere.
Og det til en bedre pris.
Det ser dog ikke ud til at prisen betyder så meget for producenten mere.
Kinefinity, ser ud til at have besluttet sig for i stedet for at "være billig" at være bedre.
Bevares, der er stadig et stykke vej, men da nyheden koster 3800 euro med moms, er der altså plads til begejstring.
Specielt nu hvor der er tale om "et kamera" der kan optage i 2K RAW fra en 4K sensor. ( 4K på ekstern optager, red. )
Kameraet der netop er blevet testet på Cinema5D, skulle snart være til at få fingre i, blandt andet her, ganske som det må forventes at være til at finde på IBC2013, da hdvideoshop jo bor i Berlin.
Selve KineRAW MINI, der - grundliggende - er identisk med KineRAW S35, er dog blevet en del mindre.
Det er dog fortsat muligt at optage i 2K, 1080p, 720p and 576p, i 24, 25 og 30 fps.
Der kan optages 16 sekunder i 100 fps i 720p, hvilket dem der har prøvet fraråder, da det ikke ser godt ud, og op til 48fps i 2K.
Output, eller det der optages er Uncompressed Digital Negative RAW i form af 12bits CinemaDNGer.
Der kan bruges EF Mount ( Canon, med "Electronic Iris Tuning" og deres eget KineMOUNT.
Der er en række In-camera LUT filer, der kan give KineLOG/Kine709/KineColor.
Det er muligt at optage eksternt på en 4K Cineform recorder.
Dette er dog en option, der må formodes først at komme efter at kameraet lander på markedet om et par uer/måneder.
Testen som du kan finde her, ser ydermere ud til at løfte sløret for at der stadig er en del problemer med nyheden.
Rec virker ikke altid, der er grønt tint i Kine709, der er ingen Timecode, og en masse andet. ( der er dog TC i DNG billeder, så det kan klares bagefter.
Der er heller ingen monolyd ( der er kun stereo ind ) og så er der ingen sleep mode, og det booter ikke altid op.
Igen.
Hvad ville en optagedag være uden absolut uforståelige problemer med kameraet, der måske - måske ikke - går i sig selv, eller som alligevel ikke betyder noget.
Sidste problem testen ser ud til at have fundet er at en EVF eller monitor via HDMI ikke altid får det antal frames der optages med.
Hvis der - som eksempel - optages med 25 frames skal instruktøren være heldig hvis hun får 20 fps op på monitor.
Det giver lidt kedelige "rolling shutter" problemer.
Dog kun på monitor.
Ikke i selve optagelsen.
Når de mange forbehold er afklaret, ser det omvendt ud til at der er tale om en ganske sjovt kamera, der - åbenbart - kan producere nogle sjove farver, der ikke er set før.
Og som stadig kan det meste.
Forudsat at produktionen har tålmodighed til at optagelser lige bliver tjekket før der skiftes location eller kulissen pakkes ned.
Her optagelserne det hele endte med.

"The dream"- A KineRAW mini, test from Johnnie Behiri on Vimeo.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?