Forsiden > Ny teknik > Ny Atomos Dual 4K Rack-optager

Ny Atomos Dual 4K Rack-optager

mandag 23. november 2015, af Tom Dissing

Selv om at det fleste godt er klar over at 4K er et stykke ude i fremtiden, gør det vel ikke noget at der findes producenter af hardware, der er godt fremme i skoene.
Tag for eksempel Atomos.
De har - gætte vi på - netop været på InterBee, og tænkte at de da hellere måtte have noget nyt med.
Og det havde de såmænd også.
De valgte nemlig at vise deres nye Shogun Studio frem, der er noget så specielt som en dual 4K optager, med to - hæderligt store - skærme, så det er muligt at se hvad der optages, naturligvis i uendeligt mange kvaliteter.
Bedst af alt behøves du ikke engang føde enheden med 4KDCI.
Du kan problemfrit optage HD i DNxHR HQX eller i Apple ProRes HQ, hvis det er planen.
Dermed er der tale om en af de helt heldige Dual optagere, der oplagt nok, kan bruges jo også kan bruges i mange andre situationer.
Det eneste enheden ikke ser ud til at kunne, er at bruges som en mobil “enkelt-kanal” optager.
Omvendt.
Har du brug for en 2-kanals 4:2:2 10bit 4K, HD eller RAW optager, ser løsningen ud til at kunne netop det som de fleste har behov for.
Selv 1280x720 kan optages i 8 eller 10bit 4:2:2, hvilket reelt betyder at den kan installeres i alverdens OB vogne, og erstatte alt fra back up optagere til master optagere, i flere situationer end vi har fantasi til at remse op her.
Skulle du have valgt at spare på SSD diskene der optages til, er det naturligvis muligt at starte på optager 1 og fortsætte på optager 2.
Bevares, et problem, hvis du optager i to kanaler samtidig.
Omvendt.
Er du igang med at optage 2x 4KDCI ved du sikkert helt præcist hvor meget det fylder, hvorfor du kan skifte diske i den pause du har planlagt at bruge til at gøre det i.
Bedst af alt er det muligt at udføre alle operationer lokalt, hvilket betyder at det er muligt at “se hvad man laver” og løbende tjekke om maskinen nu gør hvad den skal.
Og skulle der være tvivl om det signal der skal optages, er der en “full suite of monitor tools” indbygget, og sågar HDMI eller SDI loop ud, så enhederne kan bruges til en slags optager og ekstra “efter optagelsen” monitor.
Skulle det - nogensinde - blive relevant er der ydermere indbygget 9-pin RS422 Machine control, hvilket betyder at det er muligt at redigere eller afspille filer fra enheden, mens der optages.
En detalje der jo også fungerer den anden vej.
Det er med andre ord også muligt at Meta tagge optagelserne løbende.
Smart til efterfølgende redigering, til loggin og en masse andet.
Prisen skulle ende på 3497 Euro.
Hvornår den så er på hylderne ved vi intet om.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?