Forsiden > News > Nyheder skal da spilles

Nyheder skal da spilles

onsdag 8. juni 2016, af Tom Dissing

Seerne vil altså underholdes.
Sådan ser det ud til at stadig flere broadcastere har det.
I sidste uge var det således TV2, der havde fået Poul Erik Skammelsen, til at “spille” Brexit, så selv de mindst tilstedeværende seere kunne forstå hvad der sker.
Der var “stikke bevægelser”, understreget af tekst og fysiske bevægelser, suppleret med fin grafik, der - kunne man forledes til at tro - hører hjemme i 0te klasse, men som altså bliver brugt til at forklare voksne mennesker hvordan nyhederne hænger sammen.
Det er muligt at se dette klip her for dem der bruger FaceBook.
Nu melder svenske Nyheter24 sig ind i flokken af broadcastere der vurderer at det er blevet nødvendigt at “spille” nyhederne.
Seerne er åbenbart enten ikke nok til stede, eller også kan de bare ikke længere forstå indholdet.
Nyheter24 vælger at hyre Alexander Karim, der er skuespiller med film og serier som “Johan Falk”-filmene, “Jönssonligan” og TV serien “Äkta människor”.
Jobbet.
At spille de nyheder, seere ikke helt kan forstå.
De kalder det i første omgang en “krönikör” på Nyheter24, men det handler altså om at tage en skuespiller og lade denne bruge evnen til at “spille en nyhed”, der på den måde både kan blive mere dramatisk, og lettere at forstå, for seerne, der må formodes at få stadigt sværere ved at forstå de komplicerede nyheder.
Noget der kunne opleves tilbage på TV2, hvor Brexit blev forklaret med en konflikt der handler om at at to personer har gået på de samme fine skoler, har været med i de samme fine “drikke klubber”, og som derfor begge tilhører eliten.
Og nu hvor seerne jo ikke er en del af eliten, kunne man fristes til at mene, at netop den del af historien er mindre relevant, end - for eksempel - de konsekvenser en udmelding af EU kunne tænkes at have for EU og England.
Det ser desværre ud til at være for meget at forlange af seerne, hvorfor de - tilbage i Sverige - allerede nu kan fortælle at de såmænd har hyret en række andre personligheder til at forklare seerne hvad nyheder overhovedet er for noget.
Henrik Eriksson, der er chefredaktør på Nyheter24 siger:
-Vi har väldigt höga tankar om Alexander och vi är övertygade om att han kommer bli en fantastisk krönikör hos oss. Alexander har en nästan unik känsla för hur man skapar engagemang, och vi tror att han kommer att kunna växa till att bli en riktig tungviktare bland svenska krönikörer, slutter han.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?