Forsiden > News > Nyhedsjunkierne eksisterer stadig

Nyhedsjunkierne eksisterer stadig

Det er bare ikke indholdet der er vigtigt mere

mandag 16. januar 2017, af Tom Dissing

DR Medieforskning, der ganske snart slipper deres årlige “Medieudviklingen 2016”, har blandt andet også kigget på om der fortsat findes såkaldte “nyhedsjunkier” idag, som der gjorde engang i en fjern fortid.
Og det gør der.
Der er blot den forskel at det ikke længere er så vigtigt at være supergodt orienteret og have totalt “styr på fakta og sammenhænge”.
Det handler mere om en slags “nyhedsfix”, der kan klares på få sekunder med mobiltelefonen.
Nyheder er med andre ord ikke længere noget familien samles om for at diskutere mens de bliver informeret.
Medieforskerne Henrik Gregor Knudsen og Lene Heiselberg fra DR Medieforskning siger:
-95 procent af danskerne bruger nyheder dagligt, starter de og fortsætter.
-Samlet set har befolkningen næppe tidligere fået så mange nyheder, som de gør i dag, og modsat radio - der er størst i dagtimerne, og TV, som er størst om aftenen, har online-nyheder - og ikke mindst dem på smartphonen, ingen primetime. De bliver brugt nærmest døgnet rundt forklarer de videre.
-Undersøgelsen viser, at nyheder har sneget sig ind i stort set alle tilværelsens sprækker - både, som noget, man tilfældigvis støder på, men også som noget, som mange opsøger aktivt. En yngre mand fortæller for eksempel i undersøgelsen, hvordan han tjekker nyheder på mobilen tre-fire gange i løbet af en arbejdsdag, men en kvinde i overgangsalderen fortæller, at hun gør det om natten, når hun er ramt af hedeture, slutter medieforskerne.
Henrik Gregor Knudsen og Lene Heiselberg vurderer dermed ikke de mange nyhedsbrugere som egentlige “nyhedsbrugere”.
De er mere “”flakkende”, ”overfladisk” og ”flygtige” brugere af nyheder, der reelt ikke betyder det store, da der jo alligevel kommer nye nyheder om 5-10 minutter.
Niveauet er ydermere nået dertil at hovedparten (?) af de ”flygtige” nyhedsjunkier blot når overskriften, hvorfor dig der er nået helt herned i denne artikel ikke kan være specielt flygtig.
Medieforskerne kan ydermere konstatere at mange brugere af nyheder sjældent prioriterer at bruge mere end 20-30 sekunder, på “at læse nyheder”.
Og at de ydermere kun læser nyheder når de har “en kort pause eller brug for adspredelse”.
Udviklingen betyder derfor at mange “nyhedsbrugere” overhovedet ikke har styr på “fakta og sammenhænge”.
Henrik Gregor Knudsen og Lene Heiselberg forklarer videre:
-Selv om nyhederne bliver brugt som tidsfordriv eller en overspringshandling, føler brugerne på ingen måde, at de gør noget syndigt. De oplever, at de bruger deres pause og åndehuller til noget fornuftigt, når de orienterer sig i flowet af nyheder. Det giver dem en klar tilfredsstillelse, der bedst kan sammenlignes med det kick, gamere oplever, når de gennemfører en ny bane i et spil, slutter de to medieforskere i unison.
Analysen som alle der er interesserede må formodes at kunne læse i “Medieudviklingen 2016”, når den kommer sidst på måneden, er ydermere overgået til at kalde nyheder for “nyhedsindtryk”, der mere handler om at “forneme” hvad der sker på nyhedsfronten, end om at være klar over hvad der rent faktisk sker.
Forskerne vurderer at det er de “digitale nyheder” og den “flakkende” brug af disse der er motor i denne udvikling.
Der er dog fortsat brug for “nyheder, der er kendetegnet ved fordybelse, analyse og perspektiv”, da disse også bliver fortsat bruges af medieforbrugerne.
-De to typer af nyhedsbrug lever side om side, og den flakkende brug af digitale nyheder fjerner ikke behovet for fordybelse. Deltagerne i undersøgelsen taler om, at de bruger de hurtige nyheder som fyrtårne til at navigere efter i et oprørt hav af alskens overskrifter, starter de to forskere, og fortsætter.
-De store nyhedsudsendelser på DR1 og TV2 står fortsat bemærkelsesværdigt stærkt, ligesom aviser som Kristeligt Dagblad og Weekendavisen oplever fremgang målt på læsertal. Den flakkende brug af digitale nyheder skaber dog udfordringer for medierne, og de har da også medført et fald for både tv-nyheder og aviser over de seneste år, slutter Henrik Gregor Knudsen og Lene Heiselberg.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?