Forsiden > Ny teknik > OLED bliver alligevel ikke til noget

OLED bliver alligevel ikke til noget

tirsdag 13. januar 2015, af Tom Dissing

Et af de emner der stort set blev overset af alle på det nu færdige CES2015, ser ud til at være OLED.
Og det er der en god grund til.
Hvor alle var helt hysteriske på at vise deres nyeste OLED skærme frem, på sidste års CES, var det kun LG, der havde OLED skærme med på CES2015.
Årsagen svæver i det uvisse, men da Sony, Panasonic og Samsung ikke rigtigt har fokus på OLED mere, kunne det se ud til at vi forbrugere alligevel ikke får adgang til “relativt billige” OLED skærme i 2015.
LG kunne dog vise et par skærme frem, men nu hvor der ikke er særligt meget konkurrence, koster deres 77 tommers skærm 25,000 dollars. ( prisen på deres nyeste 77 tommer er ikke kendt. Det her er prisen på deres 77EG9700, red. ).
Problemet eller en del af problemet med at OLED ud til masserne ser dermed fortsat ud til at være prisen, der omvendt ikke rigtigt er på vej ned.
Nærmest det modsatte.
Og nu hvor et Samsung HU9000 78 tommers 4K TV kan erhverves for 9.000 dollars, går OLED snart den visse “død” imøde.
De manglende OLED paneler ser dog ikke ud til at påvirke resten af 4K udviklingen.
CES bød som bekendt på den nye UHD Alliance, hvor Hollywood ser ud til at være med også selv om at båndbredden i den ligeledes kommende Panasonic Ultra HD Blu-ray player bliver en 10bit 60p, HDR, BT.2020 color afspiller, der spiller H.265 i 100 mbit/s.
Det er - kompenseret med H.265, der fylder halvdelen af H.264 - mere end fire gange så meget som konventionelle Blu-ray playere, der fortsat kun kan afspille med noget der ligner max 35 mbit/s i H.264.
I den forbindelse er det vel også på sin plads at kigge på fremtidens USB.
Den blev nemlig også vist frem på CES.
Standarten hedder “type-C” og er et helt nyt stik, der ikke skal “vendes rigtigt”, da det virker både “på hovedet” og omvendt.
Bedst af alt kan det nu overføre voldsmme 10 Gbp/s, da de efterlever USB 3.1 specs.
Der forresten også tillader at der overføres op til 100 watt, hvilket som eksempel er nok til selv kraftige onboard kamera-lamper, for nu blot at nævne et eksempel på hvad fremtidens USB type-C stik og ledninger kan bruges til.
Der gik rygter på CES om at et par kommende MacBook Air kommer til at være udstyret med denne grænseflade.
Det er dog blot et rygte.
I det hele tage viste CES at det handler om at få endnu mere fart på det hele.
Således kunne folk opleve et Samsung SM951 SSD drive, der kan flytte 2.000 MB/s mens det “kun” kan skrive 1.500 MB/s på PCIe 3.0 motherboards, der også kan findes i bærbare i en nær fremtid.
Kan du kun få fingrene i PCIe 2.0 motherboards, kan du stadig flytte 1.400 MB/s og skrive 1.000 MB/s når disse SSD diske kommer, fulgt op med maskiner der er hurtige nok til at flytte data så hurtigt.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?