Forsiden > Ny teknik > Pænt meget Blackmagic nyt

Pænt meget Blackmagic nyt

mandag 23. september 2013, af Tom Dissing

Black Magic der som bekendt er meget andet end et HD lommekamera, brugte IBC2013 på at pointere at fremtiden er 4K, og at det er muligt at arbejde i denne opløsning uden at et hele behøves at gå langsomt, eller gå i stå, bare fordi der skal flyttes meget mere data.
Bedst understreget af at de på IBC kunne fortælle at deres Blackmagic Production Camera 4K bliver frigivet "i september". ( og at det måske kan opleves på en workshop i London sidst på måneden der nævner "at et nyt 4K kamera måske kommer med.. )
Og til 3995 dollars stykket, har vi pludselig med ( endnu et ) 4K kamera at gøre, til en pris der nærmest er totalt umulig.
Producenten brugte dog mest tid på at forklare at de nu også er klar med en masse 4K live produktions udstyr.
Udstyr, der stadig ikke koster det vilde, men som fortsat kan håndtere 4K.
Som eksempel deres nye ATEM 1 M/E Production Studio 4K, der blev vist frem på NAB2013.
Men som altså nu er i Europa, og klar til produktioner i vores del af verden.
Som tidligere med Black Magic, er der også her tale om en serie no-nonsence billedmikser, der kan det meste, nu bare i 4K.
Eneste den kræver som er lidt nyt, er at at det hele er SDI.
I den forbindelse er SDI jo vokset til 6G-SDI, der er "født til" 4K.
Her er der plads til alt det data du har behov for at kunne overføre, og lidt til.
Har du i den forbindelse behov for at kunne se hvad du laver, sådan rent teknisk, er deres SmartScope Duo 4K ligelgedes født til 4K.
Den kan som navnet antyder vise alt hvad der sker i 6G-SDI kæden, på et par 8-tommers skærme, der er født til at vise Waveform, vectorscope, RGB, YUV og lidt til.
Læs mere om den nyhed her.
Skal noget som helst gemmes, er Blackmagic også godt fremme i skoene.
Deres HyperDeck Studio, er nu blevet til to modeller, hvor HyperDeck Studio og Hyperdeck Studio Pro nu har indbygget strømforsyning.
Og jo, de kan håndtere alt fra SSD, til det der er værre.
Forskellen er op lagt nok at den ene kører 6G-SDI mens den anden kører 3G-SDI.
Er du til DaVinci Resolve 10, er der også godt nyt.
Den er dog ikke helt så gratis som før.
Bevares, den er gratis for ejere af tidligere versioner af Resolve, mens andre må betale for 10eren.
Det er - igen - lettere forvirrende, da det rent faktisk er muligt at få fingre i en "lite" version, gratis, som kan bruges til at opgradere fra.
Typisk Blackmagic. Læs videre om Resolve her, hvor det fremgår at 4K sjovt nok ikke er et problem.
Hvis du vil op og kunne flytte op til "6G over SDI", er de også ude med godt nyt.
Deres "Mini Converters" kan nemlig give en hver producent adgang til 6G-SDI, og dermed adgang til 4K "hele vejen rundt".
De findes i flere versioner, hvor "Fiber 4K" versionerne naturligvis koster lidt mere end analog til analog.
Igen.
Der er så mange nyheder på dette område, at du bliver nødt til at tjekke selv.
Det gør du her, hvor det reelt er muligt at arbejde fra SD til 4K i samme "netværk", forudsat at du har købt nok bokse fra denne producent.
Her lige sidste nyt.. der ikke er helt nyt, om deres 4K kamera.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?