Forsiden > Ny teknik > Panasonic tilbyder seriøs 4K DSLR video

Panasonic tilbyder seriøs 4K DSLR video

mandag 10. februar 2014, af Tom Dissing

Selv om at intet er helt sikkert endnu, skulle den være god nok.
Panasonic skulle være på vej til at frigive deres DMC-GH4, der bliver deres første DSLR der kan optage i 4K, og som allerede fra starten af er født til - også - at kunne optage video, og lidt til.
Uanfægtet at der er tale om noget der ligner et “DSLR”.
Panasonic er det til trods på vej med et bud på et seriøst og “billigt” 4K video-DSLR, der også kan tage flotte fastbilleder.
Et kamera der fra starten af, er født til at kunne optage i 100/200 Mbit/s og som kan udvides til at sende signalerne videre i ukomprimeret form.
Panasonic LUMIX DMC-GH4, er ellers et pænt konventionelt kamera.
Der er tale om en ny 16.05MP MOS Sensor, der via en Venus Engine image processor, skulle kunne begrænse rolling shutter, og sørge for at der ikke er meget støj i billederne ved 25.600 ISO.
Der skulle nu kunne optages op til 12 RAW frames per second ved “bursts” på op til 40 billeder i træk.
Teknisk set næsten 4 sekunders RAW optagelser i samme hastighed som tegnefilm.
Og da denne kvalitet vil være langt højere end de 4K kameraet kan optage “video” i, kunne RAW delen vise sig at være interessant.
GH4 der skulle ende med at koste mellem 1100 og 1300 dollars for huset alene, kan optage i Cinema 4K, der er 4096x2160 @24 fps og i QFHD 4K, der er 3840x2160 i 25 eller 30 fps i .MOV/MP4.
Der kan optages internt i 1080HD i op til 200 Mbps (ALL-Intra) eller 100 Mbps (IPB), uden tidsbegrænsning, og det er muligt at gemme i .MOV, MP4, AVCHD Progressive eller AVCHD i en række forskellige framerates.
Formodentligt i 24,25 og 30 fps. ( mere i HD, red. )
Der er bunker af VFR(Variable Frame Rate) og Time Lapse/Stop Motion Animation features indbygget, så selv den mest kreative amatør kan finde en hidtil ikke opdaget feature, der ikke kan bruges til noget som helst, men som altså er mulig.
Der er indbygget en række nye fokus features i GH4, i forhold til forgængeren.
Herunder Panasonics DFD (Depth from Defocus) teknik, der giver “ultra high speed AF” på 0.07 sekunder og som kan bruges i kombination med Face/Eye Detection og så er der en ny 49-punkts AF indbygget.
GH4 har en 2,359K-dot LVF (Live View Finder) og en 1,036K-dot rear monitor.
Begge er OLED, og skulle give en masse muligheder for at se hvad der er på billedet du skal til at optage.
Shutter tilbyder hastigheder på op til 1/8000 del, og der er 4:2:2/10-bit ud af kameraet, der “kun” kan optages, mens 4:2:2/8-bit kan bruges af en monitor.
Det er muligt at optage i VFR (Variable Frame Rate) i op til 96 fps i 1080HD, og der kan skabes vilde Time Lapse/Stop Motion Animationer i kamera uden ekstern optager.
Der er indbygget Zebra, Focus Peaking og Master Pedestal Adjustment med 15 steps.
Der er bunker af Gamma presets, som “CINELIKE D” og “CINELIKE V” og Synchro Scan mode der burde kan få de fleste CRT skærme til at holde op med at rulle.
Der er en 1KHz Test Tone og Color Bars (SMPTE / EBU / ARIB Standard).
Og nu hvor Panasonic alligevel var igang, er der også SMPTE-compliant Time Code i Rec Run og Free Run.
Der findes allerede 22 LUMIX G optikker der fungerer med kameraet, og det er pænt sikkert at der nu kommer flere, nu hvor dette kamera også kan 4K.
Der er naturligvis indbygget Wi-Fi og som pointeret mulighed for en kæmpe boks under kameraet hvor der både er XLR indgange og BNC ditto.
Den omtalte ekstra enhed hedder DMW-YAGH, og denne tilbyder Full HD ud i 4:2:2/10-bit over samtlige fire udgange, der også kan bruges som 4K i 4:2:2/10-bit ud.
Der er 2 XLR ind og mulighed for at styre indgangen med helt rigtige knapper, og ikke blot via software.
Det er endeligt muligt at føde det hele via 12V DC IN, der garanteret passer til alverdens batterier.
Her et par klip, der viser video og still features.


Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?