Forsiden > Ny teknik > Panasonics BT-4LH310 burde kunne bestilles nu

Panasonics BT-4LH310 burde kunne bestilles nu

tirsdag 7. januar 2014, af Tom Dissing

Panasonic der varslede deres første 4K “Production Monitor With Native 4K Resolution”, der er tiltænkt film-gradere, high end suiter og Field arbejde tilbage på NAB2013, ser nu ud til at kunne levere den.
Og det er ganske interessant.
Bevares, det bliver nok ikke den mest sælgende monitor, men rygter vil vide at denne 31 tommers 4K 10-Bit IPS monitor kan det du har brug for, og det endda i en størrelse der er til at have med at gøre.
Panasonics BT-4LH310, der er en 4096 x 2160 monitor ser ud til at være prissat til 28,000 dollars, hvilket bestemt ikke er “billigt”, men som omvendt er omkring 100.000 kroner mindre end flere andre 4K grading monitore, hvorfor nyheden let kunne tænkes at komme i betragtning i ultra High End Suiter.
Monitoren kan naturligvis også bruges til 4K DCI indhold i form af UHD/QFHD 3840 x 2160 opløsninger, der kan ses native - pixel til pixel - hvorfor denne monitor også kan bruges til biograf masters eller daglige 4K gennemsyn.
Ret smart når i - lige om lidt - overgår til at optage alt i 4K, for at fremtidssikre jeres produktion.
Der er “indbygget” “true color processing” og en række 3D look-up tables (LUT), så det er muligt allerede på settet at se hvordan slutresultatet kunne blive, selv om at der skydes RAW.
Det er naturligvis muligt at operere denne monitor på 28V DC, hvilket gør den pænt optimal som high end set monitor til farve og opløsnings-orienterede instruktørere.
Kontrast skulle være 1450:1, hvilket er underordnet, da - ingen alligevel - har en monitor indstillet så meget kontrast.
Indviede, der kunne tænkes at komme til at grade på denne monitor bliver omvendt glade for at der er en såkaldt “six-pole color correction”, der giver muligheden for at farvekorrigere denne monitor i RGB i “seks akser”, altså i både de primære farver og deres complementære farver (CMY).
Der er support for DCI-P3, så det du ser, er hvad der kommer i biografen.
Der er som altid indbygget en bunke waveform, vectorscopes og “Focus-in-Red”, Y Map og Zebra assist, der - hvis det skulle være aktuelt - også lige kan vise et 2K/4K input i 2K ved siden af et par skoper.
Der er ikke overraskende bunker af SDI og alt muligt andet input bagpå.
Herunder nok 3G/HD/SD-SDI, HDMI 1.4a, Disport Port1.1, GPI, RS-232C og RS-485 huller nok til at gøre selv den vildeste nørd glad.


Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?