Forsiden > News > Pengene kommer i 2016

Pengene kommer i 2016

torsdag 3. december 2015, af Tom Dissing

Nærmest uanset hvor du befinder dig i broadcast miljøet vil du være påvirket af landet mange markedsføringsbudgetter.
Naturligvis mest hvis du hænger ud på de kommercielle kanaler, i programfladen eller i reklameblokkene.
Omvendt, vil en masse penge til markedsføring jo også påvirke PBS TV, da der pludselig er mange flere ting der kan lade sig gøre.
Derfor er det jo ret heldigt at den nyeste MyImage analyse viser en “forventning om en en pæn vækst i marketingbudgetterne”, næste år.
Igen.
Vi taler 4 procent, men det er altså en stigning der er til at forstå.
Og en stigning der i følge analysen som MyResearch har forestået i samarbejde med Bureaubiz kommer den del af branchen til gode der er godt fremme i skoene.
De 700 marketingansvarlige der efter sigende skulle have medvirke i analysen vurderer generelt at det kommer til at gå bedre næste år.
Og at der derfor vil blive investeret mere i markedsføring.
Administrerende direktør Mogens Østergaard, MyResearch siger:
-Virksomheder med marketingbudgetter, der ligger under 10 mill., vækster tre gange så meget som virksomheder med marketingbudgetter på over 50 mill., hvilket egentlig er meget forventeligt, starter han og fortsætter.
-Den tendens skal dog ses i sammenhæng med, at virksomheder beliggende Vest for Storebælt forventer højere vækst i marketingbudgetterne end dem, som ligger Øst for Storebælt. Det forholder sig nemlig sådan, at virksomhederne vest for Storebælt har en anelse højere marketingbudgetter end øst-virksomhederne, slutter han.
Analysen der først er “endeligt færdig” en gang inde i det nye år, lover omvendt at der skulle komme en række andre spændende tal frem om hvilke planer reklame-, media- og digital-bureauerne har for 2016.
Der skulle også komme svar på en masse andre relevante spørgsmål som du bliver nødt til at købe dig adgang til, hvis du vil vide mere.
Uanset dette, “bliver 2016 bedre” end 2015, hvilket kunne - håbes - at betyde at den del af produktionsmijøet der producerer markedsføring, ender med at kunne hæve deres omsætning næste år.
Og som altid, når det sker, følger resten af miljøet jo med.
Det er med andre på tide at være en smule mere optimistisk omkring det næste år.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?