Forsiden > Mediepolitik > Public Service-Puljen får 23 mio mere

Public Service-Puljen får 23 mio mere

Heraf skal 5 mio bruges regionalt

fredag 6. januar 2017, af Tom Dissing

Der er kommet lidt penge til overs af det vi alle kender som medielicens.
Dem har partierne bag medieaftalen besluttet at formøble i en fart.
Heldigvis på en række heldige ting.
Således kan Public Service-Puljen alene i 2017 se frem til 23 flere millioner kroner til at støtte drama- og dokumentarserie -produktioner med.
Bedst af alt er 5 af de nye 23 millioner kroner “tvunget” til at blive brugt på projekter, der bliver produceret i samarbejde med de regionale filmfonde.
De overskydende licens millioner bruges også til andre former for talentudvikling.
Således står DR til at få 10 millioner kroner til “styrkelse af dansk børne-/ungedrama med fokus på talentudvikling”.
Slutteligt er der afsat 5 millioner kroner til “de regionale TV 2-virksomheder til medfinansiering af et projekt op til kommunalvalget, der har til formål at styrke børn og unges deltagelse i den demokratiske debat og øge stemmeprocenten blandt unge”.
De eneste administrative penge der dermed bliver plads til i denne omgang er 2 millioner kroner til “sekretariatsbetjening af et udvalg om den fremtidige finansiering af dansk digital indholdsproduktion, som aftalepartierne har besluttet at nedsætte”. 
Kulturminister Mette Bock siger:
-Jeg er meget tilfreds med, at vi har opnået politisk enighed om en markant forøgelse af midlerne i Public Service-Puljen i 2017. Jeg er jo af den opfattelse, at mange andre end DR kan levere public service, og det er puljen med til at understøtte. Jeg er også meget glad for, at der er så bred opbakning til at styrke DRs og de regionale TV2-virksomheders indsats i forhold til børn og unge, bl.a. i kraft af fokus på talentudvikling inden for DRs børne- og ungedrama, slutter hun.
DFI der administrerer pengene er også glade.
Herfra siger administrerende direktør Henrik Bo Nielsen:
-Vi er glade for de ekstra midler til puljen. Vi oplever et stort ansøgerpres med mange kvalificerede projekter i bunken – midlerne kommer på det helt rigtige tidspunkt, slutter han.
Folk der er hurtigere på lommeregneren har sikkert bemærket at der mangler 40,3 millioner kroner i dette regnestykke.
Pengene er “gemt” indtil “der er større klarhed over eventuelle konsekvenser for licensprovenuet i den resterende del af medieaftaleperioden”.
Her en af de produktioner der fik Public Service-Pulje penge i 2016.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?