Forsiden > Mediepolitik > Public service-udvalget lever fortsat

Public service-udvalget lever fortsat

tirsdag 16. december 2014, af Tom Dissing

Her i en tid hvor PBS seerne bliver stadig ældre og de officielle tal mener at vide at faldet i forbruget af TV blandt de 21 til 40 årige er oppe på 12 procent, alene i forhold til året før, tager Kulturminister Marianne Jelved juleskeen i den anden hånd.
Så nu har hun udnævnt Connie Hedegaard til formand for Public service-udvalget.
Så må vi så se om de unge under 40 år begynder at se noget fjernsyn igen.
Ministeren siger:
-Jeg er glad for, at Connie Hedegaard gerne vil lede public service-udvalgets arbejde. Hun er et vidende og indsigtsfuldt menneske med globalt udsyn. Hun kender medieverden indefra og har ved flere lejligheder vist, at hun formår at bringe folk sammen om skabe en udvikling. Som formand for public service-udvalget skal hun sammen med udvalgets medlemmer give input til, hvordan vi skaber et stærkt public service-tilbud i en mediefremtid, hvor borgerne ikke samles foran tv-skærmen men foran hver sin skærm, slutter hun og bliver suppleret af Connie Hedegaard, der siger:
-Ofte bruger vi public service-begrebet, som om vi er enige om, hvad det betyder. Men ER vi det? Hvad er, og hvad skal public service være i den moderne medievirkelighed? Hvordan kan public service bedst bidrage til den demokratiske debat og til vores fælles referenceramme? Det er helt klart lettere at stille spørgsmålene end at komme med svarene, men jeg glæder mig meget til sammen med udvalget at komme med nogle bud på, hvad public service meningsfyldt kan være og ikke mindst til at sætte forskellige bud til offentlig debat, slutter hun.
Public service-udvalgets primære indsats bliver at “sætte fokus på de udfordringer og muligheder, dansk public service har i den ændrede medievirkelighed de kommende år”.
Herunder ved at afholde dialogmøder med interessenter, politikere og andre om “de temaer, som udvalget afdækker”.
De andre medlemmer er:
Henrik Søndergaard. Ph.d. og lektor i medievidenskab v/Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.
Christian Nissen. Cand.phil. i samfundsfag og cand.scient.pol, uafhængig rådgiver, forfatter, foredragsholder m.m., adjungeret professor CBS, tidligere generaldirektør for DR.
Rasmus Kleis Nielsen. Ph.d. i kommunikation fra Columbia University, Research Fellow ved Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford.
Mette Davidsen-Nielsen. Journalist, administrerende direktør for Dagbladet Information.
Carsten Andreasen. Cand.scient.soc., Nordic Research Manager hos Google siden 2013.
Christiane Vejlø. Cand.mag. i medievidenskab, direktør for medie- og konsulentvirksomheden Elektronista.
Rune Bech. Journalist og iværksætter. Driver virksomheden BechMedia. Medstifter af Netdoktor.dk
Lasse Jensen. Journalist, stifter og indehaver af Jensen & Kompagni ApS.
Ole Mølgaard. Selvstændig medierådgiver. Bestyrelsesmedlem, Sveriges Radio, Radio 100 FM, Radio Klassisk og Radio Soft og bestyrelsesformand for DAB Danmark.
Keld Reinicke. Cand.phil. i film, tv og kommunikation. Selvstændig rådgiver inden for udvikling af tv-programmer og digitalt indhold.
Det er muligt at læse mere om dette såkaldte sagkyndige her

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?