Forsiden > Ny teknik > Quantels nye LiveTouch

Quantels nye LiveTouch

torsdag 18. september 2014, af Tom Dissing

Det er relativt svært at gennemskue hvad det egentlig er Quantels nye LiveTouch kan eller skal bruges til.
En del kunne tyde på at der er tale om en slags “live afspiller”, som man altså ikke rigtigt kan pille ved, men som stadig kan afspille filer.
Og det - måske - netop så hurtigt at dette system kan konkurrere med andre lignende systemer.
Heldigvis kommer LiveTouch først “senere på året”, hvorfor Quantel har valgt ikke at sige mere end at det kan en masse, og at det glæder sig til at fortælle hvad, senere.
De var nemlig ikke specielt friske på at fortælle andet end at systemet kan “optage” og afspille “meget hurtigt”.
Lidt som et utal af andre systemer kan, for eksempel i OB vogne hvor specielt sport gerne vil kunne vise det hele i slow motion.
Og det kan Quantels LiveTouch sikkert også håndtere.
Hvordan, hvor meget og hvornår svæver dog fortsat lidt i det uvisse.
Igen.
Quantel er ind imellem ret langt fremme i skoene, så hvorfor skulle de ikke kunne komme ud med en rigtig god ide.
Indtil videre er nyheden dog pakket ind i så mange plus-ord, at det er nærmest umuligt at gennemskue hvad den kan, eller ender med at kunne.
Der skulle dog være garanti for en “simple and robust package” der “delivers flexible configuration” og “unique editor integration”.
Det kan ydermere skalleres og kan bruges i flere samtidige studier, hvilket - forhåbentligt - ikke betyder at operatøren skal levere klip til flere samtidige shows men derimod at det er muligt at sende til forskellige “servere” eller “play out systemer”, uden at enheden skal flyttes.
Alt sammen noget der er smart i forhold til “studio sports highlights”.
Ikke overraskende handler det om at “maximise ROI”, da LiveTouch tilbyder “bidirectional editor integration”, hvilket burde betyde at nyt materiale hurtigt kan sendes, ganske som alle broadcastere allerede gør det direkte fra deres redigeringer, hvis de har travlt.
LiveTouch er konkret det panel, som operatøren piller ved, en app og en LiveTouch sQ Server.
Det hele kan så ellers skalleres i det uendelige, da der kan monteres ligeså mange servere på systemet som der måtte ønskes.
Som Quantel pointerer det er det muligt at montere op til 40 record porte på systemet, hvilket burde betyde at output fra 40 kilder kan afvikles med det samme som “clip”.
Som det kan ses, er det “håndtag” operatøren får gennemtænkt, og udtænkt sammen med en masse broadcastere, der primært beskæftiger sig med sport.
Dermed kan der ikke herske megen tvivl om målgruppen, selv om at Quantel har mere end svært ved at sige det selv.
LiveTouch systemet er med andre ord altså tænkt som et nyt tilbud, der kan afvikle highlights UltraSloMo sekvenser og andet i en OB vogn, eller i et studie, hvor det går stærkt.
Det hele kan klares via de samme jog/shuttle hjul som de fleste operatørere allerede kender.
Spørgsmålet er så om systemet ender med at kunne mere end lignende systemer tilbyder.
Der er dog en enkelt detalje der kunne være relevant. Nemlig at LiveTouch allerede fra starten af har et integreret Quantel editing system indbygget, hvilket kunne være relevant i huse der allerede har en masse gear fra denne producent.
Der er for indviede tale om et stand-alone AdOn til Enterprise sQ.
Quantel CEO and Executive Chairman siger:
-LiveTouch is something our customers have been asking us to do, starter han og fortsætter.
-This is the start of a new product range that will make Sports highlighting easier, faster and better connected into the workflow, slutter han.
Her promoen fra IBC2014.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?