Forsiden > Ny teknik > Red Rental inviterer til Amira med kaffe og Croissant

Red Rental inviterer til Amira med kaffe og Croissant

fredag 22. november 2013, af Tom Dissing

Her den 29. november kunne det måske være på sin plads lige at få tjekket op på hvad det der Arri Amira rent faktisk kan.
Bevares kameraet kommer først engang i 2014, men nu hvor Red Rental inviterer til fremvisning og hands on, virker det pænt sandsynligt at der mindst er et Arri Amira i byen i det sekund det er muligt.
For uindviede er et Amira videreudviklingen eller en “afart” af et Arri Alexa, der er “målrettet” dokumentarfilm, eller andre produktioner, der ikke har brug for den samme opløsning som Alexa tilbyder.
Den lavere opløsning betyder til gengæld at der kan optages fra 0,7 til 200 fps, hvilket jo burde kunne klare de fleste situationer.
Og da det er uden crop på sensor, er det altså “det samme billede” du kommer hjem med, uanset hastighed.
Som Matthias Klein vil forklare det den 29. november, er et Arri Amira en videreudvikling af Alexaen, der derfor har den samme ( som Alexa XTeren ) S35mm sensor, og som kan håndtere PL og EF mounts.
Og da der er tale om et kamera der er - mere - målrettet dokumentarfilm kan det også bruges med B4 mount, der monteres med en adaptor.
Der er fire lydkanaler, og udlæsning, så det rent faktisk er muligt for en enkelt person at operere kameraet modsat Alexaen, der nærmest er født til et “crew” og seperat lyd.
Kameraet kan dog stadig optage i ProRes 4:4:4:4: i op til 2K.
Red Rental viser kameraet frem sammen med Matthias Klein der flyver ind med et “fungerende mock up” kamera fra München.
Døren er åben fra 09.00 til 11.00.
Vi gætter på at kameraet er helt væk 10.59.
Det er ikke nødvendigt at tilmede sig, men måske smart lige at nævne at du kigger forbi, hvis du alligevel booker udstyr inden næste fredag.
Red Rental bor stadig på Redhavnsvej 9 - 2150 Nordhavn, og en del kunne tyde på at Bico er med inde over arrangementet.

IBC 2013: Arri Amira documentary camera from Dan Chung on Vimeo.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?