Forsiden > Ny teknik > SBS begynder at bide de store i haserne

SBS begynder at bide de store i haserne

torsdag 4. september 2014, af Tom Dissing

Selv om at vi er inde i en national krise, nu hvor vores alle sammens landshold tabte deres sidste testkamp inden kvalifikationsturneringen på søndag, er det stadig på sin plads at smile en smule.
Der var nemlig hele 407.000 der tjekkede testkampen mod Tyrkiet ud, på Kanal 5.
Dermed kan denne kanal notere sig deres bedste dag i år, måske endda i flere år.
Og nu hvor Kanal 5 også ender med at sende en landskamp på søndag, er det nok pænt sandsynligt at de får en endnu bedre dag, der.
EM-kvalifikationskampen Danmark-Armenien bliver nemlig sendt direkte fra Parken på den kanal, der ellers ikke plejer at kunne blære sig med halve og måske endda hele millioner af seere.
Uaneset dette, er det landsholdets første “store skridt mod EM i Frankrig 2016”, så det skal nok blive spændende.
Maiken Wexø, Programdirektør hos SBS Discovery Media siger:
-Det er fantastisk, at vi har så gode tal på en testkamp, og det tegner virkelig godt for søndagens kamp, hvor vi selvfølgelig håber, at endnu flere danskere vil kigge med og støtte landsholdet, slutter hun.
Kanal 5 har sjældent - selv om at op imod 90 procent af landets husstande kan se kanalen - har flotte seertal.
Årsagen er formodentligt at de fleste seere stadig - mest - kigger på DR og TV2s store kanaler, og først klikker sig ind på SBS eller MTG kanalerne, når der er noget der - for eksempel - minder om EM-kvalifikationskampe.
SBS Discovery Media, ser dog ud til at have forberedt en masse til dem der kiggede forbi, og dem der kigger forbi på søndag.
Herunder streaming-tjenesten EMKVAL.dk, hvor dem der ikke har adgang til Kanal 5 eller som hellere vil kigge med på en tablet, eller computer, kan få en masse ekstra som de ikke finder på flow TV.
Herunder de største højdepunkter, mål fra alle kampene og lidt til.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?