Forsiden > Ny teknik > SNG Valg i næste uge

SNG Valg i næste uge

onsdag 13. november 2013, af Tom Dissing

TV2 ser indtil videre ud til at være den eneste af de to store broadcastere der er ude med et “komplet program” for hvad de vil vise deres seere her på tirsdag.
Det ser til gengæld ud til at TV2 både bruger deres hovedkanal og fra klokken 20.00 supplerer op med deres News kanal, så det bliver muligt for deres seere at få to variationer af samme tema.
Som vi forstår det dækker samarbejdet med det Berlingske Officin hele TV2, bortset fra Regionerne, der jo burde kunne give en lokal eller regional oplevelse ud over hvad de landsdækkende kanaler har planer om at dække.
TV2 ser dog ud til at bruge regionerne aktivt i deres programflade på hovedkanalen.
Således går de ind og spiser programfladen 18.15, 19.30, 20.50, og endelig 23.20.
Dækningen starter ydermere allerede klokken 17.00, med nyheder og sport, der bliver fulgt op med netop første omgang af regionalt nyt, der burde have en masse at sige der 17.10.
Programoversigten på DR, siger at DR starter op på KV13 klokken 18.00 med det som DR kalder for “optakt”.
Programfladen er dermed ikke ændret, da der er nyheder 18.30 og KV13 igen 19.05.
Der fortsætter frem til TV Avisen der efterfølgende bliver til mere KV13, der nu er blevet til “Afgørelsen”, ganske som i de underholdningsformater der kører på de store kanaler for tiden.
Og mens TV2 ser ud til at satse kraftigt, på valget, er DR enten ikke i omdrejninger, eller også er det ikke så vigtigt for DR endnu.
TV2 vælger stadig at bruge Cecilie Beck der smiler igennem i nyhedsstudiet i Odense, mens DR end ikke har løftet sløret for værterne.
Nyhedsdirektør, Michael Dyrby forklarer de mange udsendelser som regionerne skal levere.
-Kommunalvalget er som skabt til TV2s regionale stationer, hvor vi kommer helt tæt på danskernes valg. Derfor er vores valgaften til seerne en perfekt kombination af de lokale og nære nyheder fra TV 2-regionerne, det nationale overblik på TV 2 News samt debat og involvering på tv2.dk, slutter han og løfter dermed sløret for det sats som alle går og venter på.
KV13 “kampen” kunne nemlig let ende med at udspille sig på de store broadcasteres sites.
Michael Dyrby fortsætter.
-Med TV2|Nyhederne, News, tv2.dk og de otte regioners samlede indsats spænder vi virkelig nyhedsmusklen og har alle de vigtige ingredienser for at kunne give danskerne den bedste og bredeste valgdækning. En dækning, der både informerer og involverer danskerne, slutter han.
Så må vi så se hvad DR har besluttet sig for.
Sikkert er det i hvert fald at de mener valget er færdigt klokken 23.30.
Her sender de nemlig en omgang Foyle’s War fra 2004.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?