Forsiden > News > SVoD eksploderer i EU

SVoD eksploderer i EU

fredag 1 juli 2016, af Tom Dissing

Man kan mene at SVoD eller Subscriber Video On Demand er en sær størrelse.
Der er dog absolut intet sært omkring indholdet.
De mange tjenester, hvoraf Netflix og Viaplay fortsat er blandt de meste kendte herhjemme, giver kort og godt kunderne det de ønsker.
Og så er broadcastere som TV2 - i den grad - ved at kommer efter med apps, der for små beløb tilbyder mere - eller - andet - end det som deres hovedkanal tilbyder.
Tiltag som kunderne ser ud til at elske.
Nu er der så igen kommet lidt tal i den forbindelse.
Og nu hvor det er EBU’s Media Intelligence Service (MIS)(kun EBU medlemmer kan hente), der har regnet på det, er det nok på tide at tage udviklingen endog særdeles seriøst.
Deres vurdering er nemlig at der vil være omkring 50 millioner SVoD husstande i EU før 2020.
Det er - ligefør - at det vil betyde at flere i 2020 ser TV som SVoD, end der er TV seere.
Bevares, der vil fortsat være flere TV seere end SVoD-seere.
Tallet bliver bare stadig mindre.
Og med en Europæisk “ SVoD vækst” på 56 procent fra 2014 til 2015, og en løbende tilbagegang for broadcast som vi kender det, burde selv de mest verdens fjerne broadcastere være klar over at forbrugerne ikke længere prioriterer TV som de gjorde det før.
Det har de ganske enkelt ikke tid til.
Der ser jo SVoD.
Rapporten, der hedder “Market Insights: SVoD in Europe”, viser konkret at England, Holland, Irland og hele Norden, er de største “syndere”.
Her har rigtigt mange husstande valgt SVoD.
Og det i så høj grad at der allerede nu er tæt på 11 procent af alle husstande i EU, der har investeret i en eller anden form for SVoD.
Herhjemme, er det jo ved at være længe siden at der “kun” var en enkelt aftale i huset.
Idag er 2-3 tjenester langt mere normalen.
Folk der har HBO Nordic er således kendte for - også lige - at investere i Viaplay, og måske en omgang TV2, hvis de ikke længere har kabel TV, mens folk der har Netflix også er begyndt at supplere op, da Cmore, Viaplay og HBO alle tilbyder indhold der ikke findes der.
En udvikling der har betydet at Netflix i øjeblikket findes i 52 procent af SVoD husstandene i EU.
Internationale spillere som Amazon er dog også begyndt at være til stede i de store markeder.
Kigges der på disse markeder, der er væsentigt større end det danske er Vivendis CanalPlay, Sky Plc NOW TV og endelig ProSiebenSat.1s Maxdome enorme størrelser.
I flere af disse tilfælde er der tale om broadcastere/ kabel TV aktører der blot har udvidet sortimentet med SVoD.
Tiltag der fungerer så længe der bliver tilbudt indhold der er eksklusivt, eller - i det mindste - kan opleves meget længe før det kommer på TV.
Uanset dette, er SVoD kiggeriet nu målbart.
I England er det således nu 11 minuttter af den samlede “daglige seening” der foregår på egentligt SVoD tjenester. ( herhjemme var det i 2014 15 minutter for alle, red. )
En god del af forbruget er fortsat de stærke PBS TV stationers playere som BBCs iPlayer eller RAI Replay.
Herhjemme DR.
Tjenester som den TV2 tilbyder, der minder om PBS, men som altså er betalingstjenester tager naturligvis også en del af seernes tid.
Ikke overraskende er TV2 del af den trend hvor PBS stationer, der kun tilbyde betalings og/eller reklame kanaler nu supplerer forretningen op med SVoD tjenester, der er jo er en bekvem måde fortsat at tjene penge på forbrugerne, og samtidig virke moderne.
NPO i Holland har fået samme ide, ganske som RTL, SBS og RTÉ i Irland også har lanseret “Playere”, der tilbyder bagkataloget og en begrænset mængde nyt, suppleret med muligheden for at tilkøbe de enkelte hovedkanaler som live stream, mod en merbetaling.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?