Forsiden > Ny teknik > Så burde der snart være Alexa XT på hylderne

Så burde der snart være Alexa XT på hylderne

torsdag 18. april 2013, af Tom Dissing

Har du gået og ventet på at Arri får taget sig sammen til at levere deres nye Alexa XT (Extended Technology) med de indbyggede XR (Extended Recording) optagere, er her godt nyt.
Arri skulle nemlig været begyndt at levere, hvilket betyder at lokale udlejere, der tidligt valgte at investere i XTere burde have, eller - snart - burde have et par nyheder på hylderne.
Det svæver stadig lidt i det uvisse hvornår de mange XT´ere, XT M´ere, XT Plus´ere og endelig XT Studio´erne rent faktisk ankommer.
Sikkert skulle det dog være at en del XT´ere har forladt Arris fabrik.
Noget der er sket i direkte forbindelse med de såkaldte "launch events" i Los Angeles, Paris, Berlin, München, Beijing, Milano, Mumbai og endelig i London.
For dem der stadig ikke har fundet de mange gryn ( 70-105.000 dollars, red. ) frem, det koster at få fingre i deres eget Alexa XT, er der tale om næste generation af det udbredte Alexa, der nu har fået et XR modul, der kan "erstatte" en Codex løsninge.
Ganske morsomt da det rent faktisk er udviklet af netop Codex, som et "billigere" alternativ til den store Codex pakke, der ikke er helt let at håndtere.
Ideen er uaset hvad, med det nye XR modul at "erstatte" SxS modulet. ( SxS kortene virker dog stadig virker via en adaptor, red.)
Nyheden kan dog optage Arriraw i op til 120 fps på 512 GB XR "Capture Drives", hvilket bestemt ikke var muligt på SxS.
Og da det er muligt for eksisterende ejere af Alexaer at "opgradere" med et XR modul, er det nok pænt sikkert at du over de næste par måneder vil se både opgraderede og "native" XR kameraer.
XR kameraerne kan naturligvis fortsat optage i ProRes eller DNxHD i 4444 i op til 120 fps.
Og for lige at få sat ting i perspektiv, så er der plads til 107 minutter på et 512 GB modul i ProRes 4444 @ 24 fps. ( skulle være 48 minutter i Arriraw, red. )
Så 120 fps spiser altså rigtigt meget disk.
De nye Alexaer er endelig udstyret med et IFM-1, der er kort for "The Internal Filter Module", der er et indbygget ND filtersæt, der starter ved ND 0.3 og som går op til ND 2.4.
Alle XTere er født med en 4:3 sensor, hvilket betyder at der skal arbejdes med 1,33 anamorfiske optikker for at bruge hele sensor til 16:9 optagelser og x2 til biografen.
I den forbindelse er der en "anamorphic de-squeeze license" med i alle XT kameraer, ganske som der er licens til at kunne optage i op til 120 fps.
Det er naturligvis også muligt at optage i 16:9 på en 4:3 sensor, hvilket giver masser af plads i top og bund af billedet, der kan fjernes i post.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?