Forsiden > Ny teknik > Så er Opera messen færdig

Så er Opera messen færdig

torsdag 16. januar 2014, af Tom Dissing

Messen på Operaen, der måske ikke er specielt målrettet film og TV produktions miljøet havde uanset dette fået en række leverantørere til at kigge forbi, som film og TV miljøet kender.
De 25, var, Adam Hall, Alfa Audio, AV-Huset, Bico Professional, Brother, Brother and Sons, Deel, Deto/Jens Curiol, DPA Microphones, Enstall, Euc, Future Light, Gobo/HighLight, HallSkou, Hecht tæpper, Hilmars, JPM Hoffmann, Hold Showtech, Interstage, Kinovox, KW cases, LightPartner, Martin Professional, Matrix Sales, Priebe, PSS Wisycom, Roys Radio, SC Sound, SGM, Starbaek og endelig Stounborg.
Og hvis du kiggede forbi, kunne du opleve at der er tale om en “lille og hyggelig” messe, der er vokset siden året før, men som stadig holder fast i baglandet, der er og bliver teater og koncertsale.
Igen, så viste en tur rundt, at der skam også sker masser af sjove ting, der problemfrit kan lånes over i TV eller filmmiljøet.
Som eksempel laver HallSkou en masse ting, herunder overdækninger, som de svejser og syr hjemme i Vejle, hvor de efter sigende netop har udviklet et overdækningstæppe, som de har kostrueret sådan at det kan komme ind på pladsen midt i “politigården”, der som bekendt ellers er nærmest umulig at få noget ind i.
I dette tilfælde til et kommende danse arrangement, der jo skal kunne overdækkes, hvis det skulle ende med at regne.
En overdækning de kære mennesker fra HallSkou selv har udregnet, og udtænkt sammen med et par ingeniører, så der er “garanti” for at ingen slår sig når overdækningen er foldet ud.
En anden ting, der også befinder sig oppe i luften er Area 48 Soft, der er en af de nye lamper fra BB&S, der storhitter rund i verden.
Lampen, der blandt andet kunne tænkes at være kendt fra lysloftet i det nye TV2 studie, hvor de er malet flot hvide, eller fra den sidste minister nytårs tale, er slet og ret endnu en LED lampe.
En lampe der dog lyser med udgangspunkt i et andet princip end de fleste.
BB&S lampen, er nemlig blot en “kasse”, hvor der sidder en række LED, som - for at virke - skal overdækkes med et “filter”, der rent faktisk er et aktivt filter, da der er tale om et fosfor belagt filter, der definerer farve temperatur.
Derfor er det muligt at investere i en enkelt lampe, der - relativt let - kan gå fra 2700 kelvin til 6500.
Det skal dog klares manuelt, da “fosfor filteret” manuelt skal udskiftes.
Til gengæld ligner lampen noget nær det bedste, denne eller voldsomt LED kritiske skribent har set.
Årsagerne er flere.
Spredningen er rigtig flot. Og så er det muligt at fokusere lampen med en “softbox og/eller en bikube”.
Noget der er så udtalt at lampens lys minder en del om det der ellers kræver en fresnell.
Forøvrigt netop den første “lampe” BB&S, der er kort for Brother, Brother & Sons “opfandt”, da de kort og godt opfandt “en ny LED indmad” til Desisti Tungsten lamper.
Ret smart, indtil Desisti opfandt det samme.
Nu er det derfor deres Area 48 Soft, der såmænd ikke er specielt soft i det, der hitter.
Som nævnt mest på TV2 herhjemme.
Men da den har været forbi mindst en enkelt Medina video, kunne denne lokalt producerede og samlede lampe sagtens tænkes at gå hen og blive det næste hit.
Vi har ikke fået det bekræftet, men rygterne vil vide at der er bunker af Area 48 Soft boxe at finde i Udlejningen.
Ellers må du ringe og rive dem i ørene.
Lampen er født til at sprede 160 grader, og er nede på 90 grader med softbox og heftige 40 grader med grid/bikube.
Arbejder du med LUX/FC er output 96/1037 på to meter @ 160 grader, med 5600 kelvin “fosfor filter”. ved 3200 kelvin er tallene på to meters afstand 90/970.
Smider du en softbox på, samles lyset en smule og bliver til 184/1980 @ 5600 kelvin og 164/1767.
Der er cirka 1300 FC helt henne ved en gråvejrsdag i en 2x2 meter rude.
Det er naturligvis muligt at operere lampen med batteri, da den både kører AC og 12-20Volt.
Vi har fundet en historie om TV2s valg af loftlys i deres nye HD studie.
Spol 30 sekunder ind. Så kan du høre Per Mejer forklare om hvorfor TV2 har investeret i 65 hvide Area 48 Soft lamper.
Nedenunder en mere kreativ forklaring på hvad lampen kan og hvordan.
Og allernederst den Medina video, hvor hovedlyset på artisten når hun er “alene på dansegulvet”, kommer fra en Area 48 Soft ( der vist både er dimmet ned og softet ned med gridcloth )



Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?