Forsiden > Ny teknik > Så er der snart HDR i din FS5

Så er der snart HDR i din FS5

Forvent starten af eller medie juni

mandag 27. marts 2017, af Tom Dissing

Sidste uge bød på lidt af en bombe fra Sony.
Der kunne de nemlig fortælle at ejere af FS5 og Z150, der også er kendt som Sony PXW-FS5 og PXW-Z150, efter næste - store - firmware opdatering, vil kunne optage i HDR farverum/dynamik.
Og nu hvor det er Sony, der er på vej med HDR til en række - og derfor formodentligt flere - af deres kameraer, er det forventningen at det også vil blive muligt at bruge - for eksempel - et FS5 i en Live HDR produktion, eller blot optage i HDR, og dermed reelt leve op til både Amazon og NetFlix tekniske kvalitetskrav med FS5, og måske endda også med et Z150.
Nyheden åbner naturligvis op for om det vildt populære FS7, ligesom FS7mk2 derfor også vil kunne håndtere HDR, efter sin næste opdatering.
Et bud herfra er helt sikkert.
Det er dog ikke officielt bekræftet, så vent og se.
Sony har ydermere et par “ubekræftede” “professionelle produkter med HDR på NAB 2017”, som vi har kunne læse.
Om det så betyder et F65mk2, et F55mk2 eller noget helt 3. er indtil videre ukendt.
Sikkert er det dog at både F65 og F55 har levet meget længe uden at blive opdateret.
Bevares, det kunne også blive et A7ere, der kan endnu mere dem der allerede er på markedet.
Sikkert er det dog at Sony lover en masse HD HDR også.
Og så er det at vi er inde ved sagens kerne.
HDR er - næsten - kun kendt som en del af et UHD workflow/distribution.
Broadcasterne har ingen planer om at overgå til at sende hele UHD kanaler, hvorfor et 1080 eller 720P HDR workflow er vældigt interessant for dem.
Så interessant at HLG nu er begyndt at stikke næsen frem.
Og mens HDR, rent faktisk kræver “en ny” eller “dedikeret” TV kanal til denne standard, da den “ikke er kompatibel” med Rec709, som vi kender det.
Er det ikke tilfældet med HLG TV.
Tag for en god ordens skyld denne påstand med en række forbehold.
Men det er - cirka og næsten - muligt at sende i HLG, som HLG TV, vil opfatte som “en slags HDR”, og som på “almindelige TV” kun vil give begrænset tab i farve/billed -dynamikken.
Og ganske morsomt er det netop også det som et FS5 vil kunne fra engang i juni.
Forvent derfor at Sony reelt har planer om at tilbyde at - en række - af deres camcordere vil kunne optage/outputte ( live video ud ) HLG og måske endda HDR.
Mens vi her i landet, og i USA længe har håbet på HDR, har BBC og - vel sagtens - EBU satset på HLG, hvilket understreges af at BBC fra “engang i 2017” vil tilbyde en HDR/HLG trial på deres iPlayer, hvor det - indtil videre - er “Planet Earth II”, der distribueres i denne kvalitet.
Og - igen - med visse forbehold, da et “almindeligt TV” vil kunne se HLG som var det et lidt avanceret Rec709 signal, vil HDR TV give en større oplevelse.
Samtidig med at broadcaster kan nøjes med at sende et signal.
Tilbage hos Sony, handler det stadig mere om workflow hvorfor Sony har udtænkt “SR Live for HDR-workflow”, der - cirka - varetager “samtidig produktion af 4K HDR og HD SDR”.
Omvendt, vil det - fra engang i juni - være muligt at optage i HDR, med et FS5, og levere i både UHD HDR og HD SDR, der kunne være HD HLG, i et workflow, så der heller ikke skal grades 2 gange, som eksempel.
Som du har gættet er det reelt nyt til NAB2017, hvorfor vi gætter på at vi hører mere om både nyt gear, Sony ideer og lidt til, om et par uger, når NAB bliver afholdt i Las Vegas.
Folk der er vilde med at komme ned i detaljen, kan med fordel tjekke BBC RDs site ud her, hvor BBC reelt fortæller hvad de går og laver i forhold til HLG/HDR.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?