Forsiden > Ny teknik > Så er dit m43 kamera et S35 kamera

Så er dit m43 kamera et S35 kamera

fredag 5. juni 2015, af Tom Dissing

Folk der har været forbi de stadig mere populære Metabones mellemringe, ved at de har den indbyggede fordel at de sørger for at glas fra en producent kan monteres - ret meget mod producenten af kameraet vilje - kan monteres på “forkerte” kameraer.
Som eksempel har det længe været muligt at montere Canon Eos zooms, på alt fra videokameraer til andre steder hvor de heller ikke burde virke.
Ret smart da Canon og Nikon ( som eksempel ) glas findes overalt og det til købs eller lejepriser der slet ikke kan sammenlignes med “det rigtige filmglas”, der i enkelte tilfælde kommer med hvide handsker og et krav om at du “går næsegrus” hvert kvarter.
Sådan er det bestemt ikke med den nye Speed Booster XL0.64.
Nærmest tværtmod.
Den putter du bare på dit GH4, eller andet Micro eller 4/3 mount gear. og så er det pludselig et APS-H crop kamera ( i 4K ), hvilket reelt gør det til et kamera med samme DOF som et Super35mm kamera.
Det er med andre ord muligt at få nærmest identisk DOF som med et Alexa eller et F55, med denne lille adaptor.
Desværre bliver du nødt til at bruge de billige Nikon F/G eller Canon EF optikker i stedet for de væsentligt dyrere filmoptikker.
Så det bliver altså ikke lettere at stille skarpt.
Til gengæld kan du få et look, der minder overordentligt meget mere om Alexa eller andet S35mm CMOS gear.
Metabones har tidligere været ude med en Speedbooster til BMPCC. Den virkede bare ikke med GH4.
Det gør den nu, hvilket gør det lille bitte kamera med det heldige “film look optagelser” til en endnu mere heldig arbejdshest.
Bedst af alt får du foræret 1.3 blænde ved at montere nyheden.
Roder du lidt med det, er det reelt muligt at arbejde med hurtigere optikker ( f0.8 ) end Stanley Kubrick gjorde det.
Og så kan sådan et GH4 eller den stadig mere relevante konkurrent Samsungs NX1 jo optage i 6400ISO eller mere uden at det giver støj.
Priser og hvornår du kan få fingre i lækkeriet her, svæver fortsat lidt i det uvisse. ( prisen er 649 dollars og det er.. måske muligt at købe den i USA nu, køb lokalt da produktet kan drille, se nederst, red.)
Til gengæld viste Panasonic jo deres V-log picture profil frem på Interbee, sidste år.
Når den kommer - til GH4 - er dette kamera effektivt det samme som et VariCam.
Uden enkelte af de features som et VariCam har.
Til gengæld er prisen en helt anden.
Folk der stadig har et GH3, skal dog ikke fortvivle.
Den virker også med det kamera.
Og da den også virker med Panasonic GH4, GH3, G3, G5, G6, G10, GF1, GF3, GF5, GF6, GX1, Olympus E-P5, E-PL7, Blackmagic Cinema Camera og Blackmagic Pocket Cinema Camera ( med 43 mount ) er der ikke meget den ikke kan.
Forklaringen på de der 0.64x der giver lidt ekstra blænde kan i den forbindelse let simplificeres.
Har du en lækker 50mm f1.2 ( EOS eller Nikon), bliver denne til en 32mm f/0.80 ( med crop x1,5), hvilket får Stanleys f0,95er til at ligne noget der er glemt i en bus.
Folk der er bange for at deres 300 gram tunge kamera knækker når der bliver monteret en 3-4kilo tung tele, behøves ikke være bange.
Det er muligt at montere det hele i en skrue på Speed Booster eller i det mindste hente lidt support der også.
Som altid gror træerne ikke helt ind i himmelen.
Her en fyr der har været gennem 2-3 adaptorer der giver forskellige problemer.
Det er med andre ord nødvendigt at tage alle dine optikker med ned i butikke, låne alle du kan komme på og medbringe dem også.
Eller blot købe den lokalt, så det er muligt at bytte når det bliver relevant.
Hvis det overhovedet bliver relevant.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?